Annonce
Danmark

Vold under ishockeykamp: Nu er dommen faldet

Kristian Jensen er dømt for vold mod Lucas Bjerre Rasmussen.
Retten i Hjørring har netop afsagt dom på 20 dages betinget fængsel til Frederikshavn-ishockeyspilleren Kristian Jensen for vold mod Lucas Bjerre Rasmussen fra Odense Bulldogs under en kamp for to måneder siden siden på Iscenter Nord i Frederikshavn. Den dømte har udbedt sig betænkningstid i forhold til anke og vil eller ikke kommentere sagen. Lucas Bjerre Rasmussen har heller ingen kommentarer til dommen, oplyser han til Fyens.dk
Annonce

Fængsel i 20 dage, som er gjort betinget.

Sådan blev afgørelsen fra dommer og domsmænd fredag over middag ved Retten i Hjørring i en sag, som allerede har trukket store overskrifter, og formentligt også kommer til det fremover både udenfor og på isen ved fremtidige ishockeykampe.

Den 23-årige Kristian Jensen fra Frederikshavn White Hawks var ved retten tiltalt for under en kamp på Iscenter Nord i Frederikshavn den 20. september at have rykket 18-årige Lucas Bjerre Rasmussen fra Odense Bulldogs omkuld, og mens han lå nede på isen tildelt ham et hårdt slag i hovedet, hvorved han mistede bevidstheden, pådrog sig bøjet ribben, hjernerystelse og et mindre brud ved højre øje.

Under retssagen fredag har en videooptagelse af episoden været afspillet flere gange, hvor man ser Kristian Jensen slå en knytnæve i hovedet på Odense-spilleren, mens han lå på isen uden sin hjelm. Hjelmen var forinden røget af. Ud fra en lægerapport mistede Lucas Bjerre Rasmussen bevidstheden i cirka 30 sekunder, og han har siden døjet med hjernerystelse. Først i onsdags var han på banen igen for Odense Bulldogs.

Retten lagde ikke vægt på, at Lucas Bjerre Rasmussen blev trukket ned på isen, for det var efter rettens opfattelse en del af spillet. Men at Odense-spilleren efterfølgende blev slået i hovedet, sådan som det er blevet dokumenteret på videooptagelser fra kampen, er efter rettens opfattelse en overtrædelse, som straffes med de 20 dages betinget fængsel. Retten gik dermed under kravet fra senioranklageren, som havde talt for op til 40 dages fængsel, men retsformanden begrundede det med, at det var sket under en ishockeykamp med fysisk konfrontation, højt adrenalinniveau og Kristian Jensens ophidsede sindstilstand.

Kristian Jensen, som under sagen mest har siddet og kigget ned i bordet tilsyneladende noget beklemt ved situationen over at sidde i en retssal i et juridisk opgør over noget, der skete på isen under en kamp, har nægtet vold, men erkendt at have slået.

Forsvareren var i sin procedure inde på, at ishockey ér en anderledes sport, hvor der ofte er voldelige konfrontationer mellem spillerne. Og med en karantæne på 17 kampe frem til den 1. december mener forsvareren, at Kristian Jensen allerede har fået sin straf af Dansk Ishockey Union.

- Hvis man ikke kan tåle det, det foregår, skal man begynde at spille skak. Nævekamp og slagsmål ér en del af ishockeykampe, sagde forsvareren.

Allerede efter at retsformanden havde givet dommen til den store forsamling af presse og tilhørere sagde forsvareren, at han og Kristian Jensen vil tage betænkningstid med hensyn til, om dommen skal ankes. Det har de nu 14 dage til. Hvis dommen ankes er det op til Vestre Landsret at se på sagen.

Ud over straffen på 20 dages betinget fængsel blev Kristian Jensen dømt til at betale 5740 kroner i erstatning til Lucas Bjerre Rasmussen.

Lucas Bjerre Rasmussen har til SportFyn sagt, at han ikke har nogen kommentarer til dommen. Det samme gælder ifølge forsvareren den dømte Kristian Jensen.

Sagen om dramaet på isen under kampen mellem Frederikshavn White Hawks og Odense Bulldogs har fredag fået sin foreløbige afgørelse med byrettens dom. Arkivfoto: Henning Bagger/Scanpix 2017
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Lemvig

Første soja-båd til Thyborøn

Annonce
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.