Annonce
Danmark

To mænd sigtet for hærværk mod jødisk gravplads

Foto: Bo Amstrup/Scanpix
Østjyllands Politi fremstiller onsdag eftermiddag klokken 13.30 i retten i Randers to mænd i grundlovsforhør. De to mænd er sigtet for blandt andet at have begået hærværk mod den jødiske gravplads på Østre Kirkegård.
Annonce

Randers: En 27-årig mand fra Randers og en 38-årig mand fra Hobro bliver onsdag eftermiddag klokken 13.30 fremstillet i grundlovsforhør i retten i Randers.

De to mænd sigtes begge for to tilfælde af groft hærværk i Randers i weekenden.

Den ene sigtelse går på det grove hærværk, der blev begået natten mellem fredag og lørdag på Østre Kirkegård på Udbyhøjvej i Dronningborg. Her blev flere gravsten væltet, ligesom 84 gravsten blev overhældt med grøn maling.

De to mænd er desuden også sigtet for samme nat at have begået hærværk på en bygning tilhørende Sparekassen Kronjylland på hjørnet af Mariagervej og Rådmands Boulevard i Randers.

Her blev der kastet sort og grøn maling på husfacaden lige ved siden af et sted, hvor en Davidsstjerne var indmuret i facaden.

Sigtede for hadforbrydelser

De to mænd er udover at være blevet sigtet for de to tilfælde af hærværk også blevet sigtet for straffelovens § 266 b, der handler om hadforbrydelser.

Det skyldes, at det er politiets umiddelbare opfattelse, at motivet for de to tilfælde af hærværk har været at forhåne en bestemt befolkningsgruppe på baggrund af deres religion.

- Jeg er tilfreds med, at vi i går, på baggrund af vores efterforskning, fik anholdt to personer, som vi mistænker for at stå bag de to tilfælde af hærværk i Randers i weekenden. Sagerne har haft stor bevågenhed i offentligheden, og det har også medført henvendelser fra borgerne, som jeg gerne vil takke for. Anklagemyndigheden vil nu begære de to mænd varetægtsfængslet, mens efterforskerne arbejder videre med sagerne. Så vi vil fortsat meget gerne høre fra borgere, der måtte have oplysninger, der kan være relevante for politiet, siger chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen.

Anklagemyndigheden vil anmode om dørlukning i sagen, hvorfor Østjyllands Politi ikke ønsker at oplyse yderligere om sagen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.