Annonce
Danmark

Redaktøren i den røde stol: Brug dine penge for Danmarks skyld

Peter Rasmussen, chefredaktør, avisen Danmark.
Annonce

Så skal vi til at bruge penge igen.

Ikke bare fordi julen nærmer sig, eller fordi vi har lyst til det. Eller fordi vi mangler noget. Nej, det er nationen og fædrelandet og opsvinget, der er på spil her.

Sådan lyder beskeden fra økonomerne, groft sagt. De mener, at en svag tysk økonomi og brexit og en mulig handelskrig med USA kan give problemer for vores fælles husholdningskasse. Når den mangler penge, er der som bekendt to håndtag, man kan rykke i. Enten skal vi sælge flere varer til udlandet - og det kan blive besværligt af de nævnte årsager. Eller også skal vi have vores egne reserver ud at arbejde. Altså ud i gågader og indkøbscentre og op med pungen og privatforbruget.

Det mener både Arbejdernes Landsbank, Danske Bank og Arbejdernes Erhvervsråd ifølge Berlingske Tidende.

"Privatforbruget bliver en meget vigtig vækstmotor at holde i gang, når eksportmotoren sprutter og hakker", som cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørnsted formulerer det.

I forvejen er vi ellers ret gode til at bruge penge på os selv. 1000 milliarder kroner om året bliver det til. Det svarer nogenlunde til, at vi hver især bruger 170.000 kroner på os selv. Ikke kun til fis og ballade selvfølgelig. De 10 procent bliver brugt på mad - og resten ryger så på tøj og tobak og drikkevarer og udstyr til boligen for eksempel.

Men et madbudget på 10 procent af indkomsten er ikke ret meget, når man kigger ud over Europa. Faktisk er der kun tre områder, hvor danskerne er dårligere til at bruge penge end de andre europæere. Det er på mad, restauranter og på tobak. Borgerne i både Sverige, Italien, Frankrig, Belgien, Cypern og Slovenien bruger flere penge på mad, end vi gør.

I Polen og Portugal bruger de dobbelt så meget af deres indtægt på mad, som vi gør. Og Rumænerne bruger tæt på tre gange mere af deres indkomst på mad, end danskerne gør. Til gengæld er vi så dyre i drift, når det handler om for eksempel bolig og elektronik.

Men når vi nu i fællesskabets navn skal ud at bruge flere penge, så er madbudgettet altså et godt sted at starte, hvis man skulle være i tvivl om, hvor de ekstra penge skal fyres af.

Og bare rolig; vi har råd til det. Danskerne er nemlig blevet rigtig gode til at spare op. Hvis man skal tro økonomerne, så har vi faktisk ikke rigtigt råd til at lade være med at gå amok i køledisken.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
112

Ung mand kørte galt på Strandvejen

Annonce
Lemvig

Så er der sat dato på ny kostskole

Annonce
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.