forside

Presseetiske regler for Jysk Fynske Medier

Her kan du læse de etiske retningslinjer, der gælder for medierne i Jysk Fynske Medier. Det vil sige Avisen Danmark, Dagbladet Ringkøbing Skjern, Dagbladet Holstebro, Randers Amtsavis, Dagbladet Struer, Folkebladet Lemvig, Fredericia Dagblad, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Horsens Folkeblad, JydskeVestkysten, Vejle Amts Folkeblad, Viborg Stifts Folkeblad, Århus Stiftstidende og de dertilhørende ugeavistitler.

Du kan læse de seneste pressenævnsafgørelser, der involverer Jysk Fynske Medier, her.

Hvad gør du hvis du vil klage:

Kontakt chefredaktionen på mail: chefredaktionen@jfm.dk

Uafhængighed

Jysk Fynske Medier står for en journalistik, der er fair, kritisk, saglig og hviler på korrekte oplysninger.

Der er vandtætte skotter mellem Jysk Fynske Mediers journalistik og de holdninger, der gives udtryk for i mediernes ledere

Jysk Fynske Medier opretholder en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionel tekst. Redaktionel omtale må aldrig være en betingelse for indrykning af annoncer.

Jysk Fynske Medier betaler ikke for tip, oplysninger eller medvirken i artikler.

Alle titler under Jysk Fynske Medier følger Vejledende Regler for God Presseskik, som er besluttet af Danske Medier og Dansk Journalistforbund, samt al relevant lovgivning på området som eksempelvis Medieansvarsloven og Markedsføringsloven.

Desuden gælder nedenstående, supplerende presseetiske regler for alle medieplatforme. Sprogligt og stilmæssigt adskiller eksempelvis print og web sig, men brugere og læsere kan forvente samme, grundlæggende etiske standard.

Fairness

Krav om hurtighed må aldrig tilsidesætte troværdighed. Vi viderebringer kun historier, oplysninger, opdateringer og citater fra kilder og andre medier, som vi efter bedste overbevisning kan stå inde for. Det gælder i særlig grad følsomme sager som trafikulykker, forbrydelser, personulykker, konkurser m.m.

Vi hører altid modparten. Vi lader hellere en historie med grove anklager/potentielle konsekvenser vente, indtil alle berørte parter har haft mulighed for at kommentere, end vi bringer den uimodsagt. På de digitale platforme kan kravet om hurtighed gøre det umuligt at få alle relevante kilder med fra start. Det skal i givet fald fremgå af historien. Redaktionsledelsen tages med på råd, når hurtighed undtagelsesvis tillægges højeste prioritet. Bringer vi historien uden at have fået fat i modparten, har journalisten fortsat pligt til at søge sidstnævntes kommentar, så længe det er journalistisk relevant.

Efter et interview kan en kilde bede om at se, hvad vedkommende citeres for, og få mulighed for at gøre opmærksom på eventuelle faktuelle fejl og misforståelser. Vinkling, prioritering, udeladelser og andre redaktionelle vurderinger er alene journalistens og redaktionens afgørelse. Journalisten skal gøre kilden opmærksom på reglerne og aftale en deadline for svar. I særlige tilfælde kan en kilde få hele artiklen at se. Det afgøres af journalisten og afhænger af kildetype (graden af professionalitet) og artiklens art.

Hvis det efter flere forsøg ikke er lykkedes at få en kommentar fra en kilde, som der i en artikel fremsættes beskyldninger imod, og artiklen bringes uden kommentar fra kilden, skal det fremgå af artiklen, og det skal forklares, hvordan og hvor mange gange vi har forsøgt at kontakte kilden.

Retsreportage

I politi- og retsreportager nævner vi ikke navne, initialer eller lignende på implicerede, før der er faldet dom i sagen. Vi bringer navn og alder på dømte, når dommen er på mindst et års ubetinget fængsel eller forvaring. Vi nævner navn efter dom ved første instans.

Undtagelser:


  • Vi nævner ikke navn på den dømte i incestsager eller andre alvorlige overgreb på børn, hvis den dømtes navn kan tjene til identificering af ofret.
  • Vi nævner navn på personer, der bærer "gyldne kæder", selv om de ikke er domfældte, og selv om de får en dom på under et års ubetinget fængsel. Chefredaktionen konsulteres, inden navn offentliggøres.
  • Vi nævner navn, selv om straffen er mindre end et års ubetinget fængsel, hvis en person dømmes for en lovovertrædelse inden for et område, hvor vedkommende beklæder en tillidspost, har en særlig stilling eller har en særlig uddannelse. Chefredaktionen konsulteres, inden navn offentliggøres.
  • Vi kan bringe navn på sigtede/tiltalte før en dom, hvis den sigtede selv vælger at deltage i den offentlige debat eller frivilligt medvirker i vores dækning, eller hvis særlige forhold i sagen gør sig gældende. Chefredaktionen konsulteres, inden navn offentliggøres.

I andre sager - eksempelvis miljøsager og civile sager - nævnes navn fra sagens start uanset straffens længde, hvis det er væsentligt for forståelsen af sagen.

Fødevarestyrelsen uddeler smileys efter kontrol af virksomheder. Vi skriver som udgangspunkt om afgørelser, hvor virksomheden tildeles smiley i kategori 4 (den sureste smiley). Før omtale af andre smiley-kategorier konsulteres chefredaktionen.

Foto

Jysk Fynske Medier afspejler virkeligheden og bringer derfor billeder fra ulykker, krige, terrorhandlinger og naturkatastrofer.


  • Billeder af døde og hårdt kvæstede i forbindelse med krige, terror og naturkatastrofer bringes dog kun, når der er væsentlig, journalistisk begrundelse for det og altid med det fornødne hensyn til ofre og pårørende. Chefredaktionen konsulteres før offentliggørelse.
  • I forbindelse med trafikulykker og lignende viser vi som udgangspunkt ikke billeder af lig, selv om disse er tildækkede. Vi bringer ikke billeder af genkendelige tilskadekomne i forbindelse med ulykker uden deres tilsagn. Chefredaktionen konsulteres før offentliggørelse.
  • Jysk Fynske Medier bruger både video og still-billeder i dækningen af trafikulykker og lignende. Det tilstræbes, at hvert billede og hver optagelse giver et selvstændigt bidrag til at belyse ulykken, scenen og omstændighederne. Det betyder eksempelvis, at vi ikke fra en trafikulykke bringer mange og stort set identiske billeder.
  • Ved ulykker, forbrydelser og lignende særlige omstændigheder bringes navne på omkomne af hensyn til eventuelle pårørende først, når nærmeste pårørende er underrettet. Vi slører nummerplader og lignende kendetegn på køretøjer, der umiddelbart kan føre til identifikation, inden pårørende er underrettet.
  • Jysk Fynske Medier bringer ikke manipulerede fotos. Hvis fotos er ændret til illustrationsbrug - for eksempel i collageform eller som bearbejdede temabilleder - skal det klart fremgå af billedteksten.
  • Jysk Fynske Medier bringer gerne billeder taget af andre end koncernens medarbejdere, men der skal være sikkerhed for, at fotografen har givet tilsagn om, at billedet kan anvendes. Ved tvivl kontaktes chefredaktionen.

Begravelse (private begivenheder)
Når Jysk Fynske Medier begravelser, sker det som udgangspunkt efter samtykke med de pårørende.

Medarbejderne

Jysk Fynske Medier værdsætter, at medarbejdere er engagerede i lokalsamfundet gennem eksempelvis medlemskab af lokale foreninger. Redaktionelle medarbejdere har ansvar for at fremstå som troværdige og uvildige uden partsinteresser i forhold til deres journalistiske arbejde. Det indebærer eksempelvis, at de ikke påtager sig arbejde eller tillidshverv inden for egne stofområder, at de ikke bruger nærmeste familie som kilder i artikler, og at de ikke dækker begivenheder, hvor de selv har en aktiv eller passiv rolle som arrangør, konferencier eller lignende. Derfor skal der indhentes tilladelse hos chefredaktionen, inden man påtager sig hverv i råd, nævn, udvalg og bestyrelser, såfremt hvervene kan rejse tvivl om den redaktionelle medarbejders journalistiske troværdighed og habilitet.

Jysk Fynske Medier begrænser ikke ansattes grundlovssikrede ret til at være medlem af politiske partier, foreninger eller organisationer. Men kravet om troværdighed kan gøre et politisk eller andet engagement uforeneligt med dele af arbejdet på redaktionen.

Det står enhver medarbejder frit at ytre sig i andre medier, men det er i alle sammenhænge den enkeltes ansvar at forvalte sin integritet og troværdighed, så den ikke kan drages i tvivl hos læsere og kilder i forhold til arbejdet hos Jysk Fynske Medier.

Som medarbejder må man ikke optræde i hverken sociale eller traditionelle medier på en måde, der kan kompromittere Jysk Fynske Medier, kolleger eller kilder.

Redaktionelle medarbejdere på Jysk Fynske medier skriver ikke læserbreve eller debatindlæg i egne medier. Medarbejdere orienterer ledelsen, hvis de inviteres til at deltage i journalistisk sammenhæng i andre medier.

Redaktionelle medarbejdere på Jysk Fynske Medier må ikke påtage sig nogen journalistisk opgave uden for virksomheden, med mindre man har chefredaktionens tilladelse til det.

Redaktionelle medarbejdere på Jysk Fynske Medier må ikke modtage gaver fra kilder eller forretningsforbindelser af en værdi over 500 kroner og aldrig under nogen omstændigheder modtage gaver, hvor de kan have karakter af betaling for eller kvittering for redaktionel omtale eller forsøg på påvirkning af journalistikken. Tvivlstilfælde forelægges chefredaktionen.

Varedeklaration

Jysk Fynske Medier bruger tydelig varedeklarering på redaktionelt indhold. Det skal fremgå af en artikel, hvis et citat fra en kilde er fremkommet via en pressemeddelelse. Det skal ligeledes fremgå tydeligt, hvis rejse, ophold eller anden ydelse er betalt af for eksempel en rejsearrangør eller erhvervsvirksomhed.

Hvis en annonce i typografi eller design kan forveksles med et redaktionelt produkt, skal den markeres meget tydeligt som kommercielt indhold. Dette gælder både udgivelser på print og digitalt.

Anonyme kilder

Jysk Fynske Medier bruger som udgangspunkt ikke anonyme kilder. Undtagelse kan gøres, når det er nødvendigt for at få vigtige historier frem, men kildens begrundelse for at være anonym skal altid vurderes kritisk. Bruges opdigtede navne, for eksempel i skæbnefortællinger, skal det angives i begyndelsen af artiklen, og der skal gives en begrundelse for anonymiteten. Chefredaktionen konsulteres før offentliggørelse.

Debat og kritik

Debatindlæg accepteres kun med fuldt navn og adresse fra afsenderen, undtaget er kun ministre, folketingsmedlemmer, europaparlamentarikere og andre, der via deres hverv umiddelbart kan identificeres.

Kritik af Jysk Fynske Mediers journalistik/journalister kan bringes på debatsiderne. Eventuelt navngivne medarbejdere får kritikken til gennemlæsning inden offentliggørelse. Principielt svarer vi ikke på den type kritik, med mindre den indeholder faktuelle fejl.

Sociale medier

Kommentarer til artikler på Jysk Fynske Mediers websites skal holdes i en sober tone uden brug af nedsættende ord og formuleringer. Hvis det ikke sker, forbeholder Jysk Fynske Medier sig ret til uden forudgående varsel at fjerne indlæg og brugeres adgang til at kommentere artikler. Ved artikler om følsomme emner - overfald, trafikdrab, voldtægt og lignende - har vi en særlig forpligtelse til at overvåge debatten og kan vælge at afskære brugernes mulighed for at tilføje kommentarer. Beslutningen træffes af webredaktøren på det medie, hvor historien er begyndt, og gælder for samtlige websites i Jysk Fynske Medier. Hvis en udelukket bruger føler sig uretfærdigt behandlet, vedkommende anmode om igen at få adgang til at kommentere artikler.

Kommentarer til historier publiceret på platforme under Jysk Fynske Medier kan frit bruges i virksomhedens digitale medier og printmedier.

Når en medarbejder anvender et socialt medie i arbejdsmæssig sammenhæng, skal medarbejderen klart gøre opmærksom på, at vedkommende er ansat på Jysk Fynske Medier, blandt andet ved at bruge korrekt identitet.

Afindeksering

Jysk Fynske Medier betragter sin produktion af indhold som løbende danmarkshistorie af stor og blivende værdi og sletter derfor som udgangspunkt ikke indhold fra nogen af sine platforme, med mindre det ved efterprøvning viser sig at være faktuelt forkert. I særlige tilfælde kan navne fjernes, så de ikke længere kan findes via søgemaskiner (afindeksering). Det kan være straffesager efter udstået straf og ved fremvisning af ren straffeattest, hvis særlige grunde taler herfor. GDPR omfatter ikke journalistik eller journalistiske arkiver. Dog kan enkelte undersider være omfattet. I alle tilfælde afgøres spørgsmål af denne karakter - efter en skriftlig ansøgning - af chefredaktionen på det medie, der først har bragt den pågældende historie.

Hvis du ønsker at søge om afindeksering af indhold, skal det foregå i formularen nederst på denne side.

Fejl og rettelser

Kontaktes en redaktionel medarbejder mundtligt eller skriftligt af en kilde eller en læser med en påstand om en fejl i avisen, skal sagen undersøges. Vi ønsker så vidt muligt også at få klagerne skriftligt. En klage defineres i denne sammenhæng som en sag, der ikke kan klares med en rettelse til begges tilfredshed.

Modtager en journalist/fotograf en klage direkte, afleveres denne til nærmeste chef, der står for behandling af sagen - bistået af den implicerede journalist eller fotograf. Den redaktionelle chef svarer klageren. Kan vi ikke finde en løsning i fællesskab, henviser vi altid klageren til muligheden for at tage sagen til Pressenævnet og giver en klagevejledning

Pressenævnssager håndteres af chefredaktionen i samarbejde med berørte medarbejdere.

Om rettelser og pressenævnskendelser i printudgaven af Jysk Fynske Mediers dagblade:

Hvis vi begår fejl, retter vi dem i førstkommende udgivelse, og rettelserne trykkes på en fast plads i den sektion, hvor fejlen optrådte - det tilstræbes at være den først mulige side efter forsiden. Samme placering gælder for kendelser fra Pressenævnet.

Om rettelser og pressenævnskendelser på JFM's websites:

JFM retter fejl i artikler i den pågældende artikel. Vi gør tydeligt opmærksom på, at der er rettet i artiklen i form af versaler først i brødteksten: RETTET XX.X KL. XX. (X'erne markerer DATO OG TIDSPUNKT)

Vi bringer alle pressenævnskendelser vedrørende JFM's udgivelser under xx.dk/presseetik. Vi bringer samme sted de etiske regler og en vejledning i, hvordan der klages til Pressenævnet. Og vi linker til såvel de presseetiske regler som til Medieansvarsloven.

Om rettelser og pressenævnskendelser i printudgaven af ugeaviserne:

Hvis vi begår fejl, retter vi dem i førstkommende udgivelse. Rettelser og pressenævnskendelser vil blive bragt på en fremtrædende plads i avisen og altid før side 5.

Om rettelser og pressenævnskendelser på ugeavisen.dk:

På ugeavisen.dk retter vi fejl i artikler i den pågældende artikel. Vi gør tydeligt opmærksom på, at der er rettet i artiklen i form af versaler først i brødteksten: RETTET XX.X KL. XX.

Vi bringer alle pressenævnskendelser vedrørende ugeavisen.dk på selve forsiden af ugeavisen.dk. På ugeavisen.dk/etik bringer vi de etiske regler og en vejledning i, hvordan der klages til pressenævnet. Vi linker desuden til såvel de presseetiske regler som til Medieansvarsloven.

Ansøg om afindeksering her:

Udfyld denne formular, hvis du ønsker at ansøge om afindeksering:

enable javascript to see the app
Forsiden netop nu

Mest læste

Sport

Mathiesen slutter som treer i Madrid

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.