Annonce
Læserbrev

Opråb fra forældre. Hvor er der en voksen?

Annonce

Debat: Den 6. april viste forældre over hele Danmark, at børns forhold i vuggestuer og børnehaver er vigtigt. Vi råbte så højt, fra demonstrationer i 57 byer over hele landet, at det rungede på Christiansborg. Mediedækningen var massiv. Nu blev børns udvikling og livsforhold i daginstitutioner et brandvarmt emne, der blev debatteret som aldrig før.

Vi gjorde indtryk. Den nye regering tog minimumsnormeringer med i det forståelsespapir, som danner grundlag for Socialdemokratiets og dets støttepartiers arbejde i de næste fire år. Det var ikke sket, hvis vi forældre ikke var gået på gaden. Hvis vi ikke havde råbt NOK ER NOK!

I Tv2’s dokumentar ”Eksperimentet med vores børn” vises der skræmmende eksempler på, præcis hvor galt det står til. Selv i velfungerende daginstitutioner, hvor alt ser pænt ud på overfladen, er det uhyggeligt, hvor lidt voksenkontakt der kan være pr. barn på en hel dag. Det gør ondt. 17 minutter havde pigen Merle kontakt med en voksen. De 12 minutter var højtlæsning. Er 17 minutters daglig voksenkontakt nok til at skabe en tryg base og udvikle et lille menneske? Svaret giver vist sig selv. I første udgave af dokumentaren er det tydeligt, at selvom pædagogen på stuen er velkvalificeret, dygtig og omsorgsfuld, er der næsten kun mulighed for brandslukning. Det pædagogiske arbejde, som kunne være med til at udvikle vores børn, er der kun sjældent mulighed for. Helt anderledes positivt ser det ud, når normeringerne er tilstrækkelige.

Børnene - og de voksne mennesker, de bliver til engang - er vores fremtid. Det er dem, vi skal leve af. Så derfor undrer det vi forældre og mange andre, at I politikere ikke ser børns udvikling og trivsel, som den allervigtigste investering for vores samfund.

Spørgsmålet er enkelt: Vil vi have selvstændige, idérige, empatiske og handlekraftige mennesker i Danmark? Eller vil vi have mennesker, der er dårlige til relationer, som er utrygge, får stress, depression og angst?

Opfordringen herfra er, at I politikere starter med, at der lovgivningsmæssigt sættes krav om minimumsnormeringer på, én voksen til max tre vuggestuebørn og én voksen til max seks børnehavebørn.

Investering i fremtiden

Der skal penge med. Kommunerne er pressede, og det skyldes blandt andet budgetloven, som er vedtaget på Christiansborg af et bredt flertal. Budgetloven sætter en maxgrænse for, hvor mange penge den enkelte kommune må bruge på service. Det vil sige, at hvis en kommune har lyst til at bruge penge på at give alle børn i kommunen de bedste rammer for en tryg barndom, så skal kommunen spare på et andet område, så de samlede udgifter til service ikke overstiger den grænse, der er lagt fast fra Christiansborg.

Derfor er det nødvendigt, at vi både får lovbundne minimumsnormeringer OG en ændring i budgetloven. For at kommunerne ikke tvinges til at hæve kommuneskatten for at leve op til loven om minimumsnormeringer, er det desuden nødvendigt, at den Finanslov, som partierne forhandler på plads i disse dage, sætter penge af til pædagogisk personale.

17 minutters voksenkontakt. Det svarer cirka til den tid vi i Vestjylland har sparet på køreturen til grænsen efter etableringen af den nye motorvej mellem Holstebro og Herning. Så skal statens penge gå til infrastruktur og andre ”nice to have” ting, eller skal vores skattekroner, gå til en investering i vores børn - i vores fremtid?

Vi holder øje med jer - og stiller jer til ansvar - også i Jylland.

Den 22. november klokken 14.30 er der demonstrationer i Herning og København. Alle med fokus på børns velbefindende samles på Torvet i Herning og på Rådhuspladsen i København.

Der skal mere end 17 minutters voksenkontakt til per dag. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Lemvig

Første soja-båd til Thyborøn

Annonce
Læserbrev

Politik. Vi skal arbejde os ud af klimakrisen

Debat: Som konservativ energiordfører er jeg meget tilfreds med den nye klimalov, hvor Danmark igen viser omverdenen, at vi vil gå forrest i den grønne omstilling. Med klimaloven forpligter vi os til at reducere Danmarks CO2-udspil med 70 procent i 2030 og være helt klimaneutrale i 2050. Det er meget ambitiøst, men jeg tror på, at det kan lade sig gøre, hvis vi fortsætter med mere energi fra vindmøller og mere omstilling til el fremfor fossile brændstoffer. Vi har ikke alle løsninger i dag, men vi kan omvendt ikke sidde med hænderne i skødet. Selvom vi ikke kender hele vejen, kan vi godt sige, at vi kender målet. Det har jeg også noteret mig, at erhvervslivet mener. Vækst og arbejdspladser er forudsætningen for vores børns fremtid, og ikke mindst for den grønne omstilling. Den grønne omstilling handler ikke om, at vi skal lukke og slukke for hele for vores samfund, men om at udvikle vores samfund til at blive CO2-neutralt om 30 år. Allerede før valget sagde vi, at vi ønskede en ny klimalov med bindende femårige delmål og et styrket klimaråd. Det har vi også fået i aftalen, og det er vi selvfølgelig rigtig glade og stolte af. Derudover har vi sikret, at den grønne omstilling sker sammen med erhvervslivet. Kvoteannulleringer vil blive brugt i mindst muligt omfang, fordi vi har sikret, at aftalepartierne skal være enige om at bruge dem. Vi skal arbejde os ud af krisen, og vores hensigt er at skabe en grønne omstilling på en billig og effektiv måde, der skaber jobs. Vi skal lave grøn omstilling uden at revolutionere vores hverdag og traditioner. Vi skal hverken stoppe med at spise dansk mad, eller lukke produktionen i Danmark så vi mister vores jobs. Vi skal ikke holde op med at bruge strøm, men vi skal bruge grøn strøm og bruge den effektivt – og huske at slukke lyset efter os. Det er sund fornuft. Vi skal finde ud af, hvordan vi gør tingene smartere. Erhvervslivet er allerede gået foran, og de ser potentiale i den grønne omstilling og masser af jobs. I Danmark er vi heldigvis rigtig dygtige til at tænke innovativt og få det bedste ud af de teknologiske muligheder. Derfor er vores virksomheder også klar til at udvikle de løsninger der gør, at vi kan få en grønnere hverdag uden at skulle opgive flæskestegen til jul og sommerferien til de varme lande.