Annonce
Danmark

Minister: Tosset at kommuner kan veksle en sø til en sommerhusgrund

Simon Kollerup (S) vil sætte en en stopper for, at kommuner konverterer områder med søer til sommerhusgrunde. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Kommuner har mulighed for at bytte ubebyggelige sommerhusgrunde til attraktive nye grunde. Det skal være slut nu, siger erhvervsminister Simon Kollerup, der vil ændre loven.
Annonce

Sommerhuse: Lyder det skørt, at man som kommune kan bytte en sommerhusgrunde i en sump eller en sø for attraktive nye sommerhusgrunde tæt ved havet?

Det synes erhvervsminister Simon Kollerup (S), og han vil nu have ændret loven.

Vi skal tilbage til 2016 for at finde begyndelse på den her historie. Da spillede den daværende Venstre-regering ud med en håndsrækning til de steder i landet, hvor man er udfordret af faldende beskæftigelse og et svagt boligmarked. "Danmark i bedre balance" hed aftalen. Den gav blandt andet kommuner i de kystnære områder mulighed for at udstykke 6000 nye sommerhusgrunde tæt på kysten. I bytte skulle kommunerne så sløjfe 5000 grunde i sommerhusområder, som de havde reserveret til sommerhusbyggeri, men som ingen rigtigt viste interesse for at investere i.

Både Konservative, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet stemte for ordningen, som den nuværende regering og erhvervsminister Simon Kollerup (S) nu vil have ændret:

- Jeg synes, det ser skørt ud, at man kan bytte en ubebyggelig grund som for eksempel ligger i en sø til at få en rigtig god sommerhusgrund af høj værdi. Sådan skal det ikke være i fremtiden, mener jeg. Der skal der en ændring af planloven til, og det vil jeg gerne have opbakning til fra partierne bag aftalen, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Jeg er kritisk over for nye stramninger i loven, som vil betyder færre sommerhuse

Torsten Schack Pedersen, turismeordfører for Venstre

En dårlig lov

Han har ikke tal på, hvor mange af kommunernes byttegrunde, som der reelt slet ikke kan bygges på, fordi de ligger steder, hvor det ikke er tilladt at bygge eller ligger i en sump eller et søområde, hvor det rent praktisk ikke lader sig gøre.

- Det er princippet, der er det vigtige her. Selvfølgelig skal man ikke kunne bytte en ubebyggelig grund og få en bebyggelig og bedre placeret grund i bytte. Det har aldrig har været intentionen med loven, siger erhvervsministeren og understreger, at det ikke er meningen, at der skal udstykkes færre nye sommerhusgrunde.

- Men kommunerne har vel handlet fuldstændig lovligt, når de har villet bytte de ubrugelige grunde med nogle mere attraktive muligheder?

- Ja, det er sådan set ikke en kritik af, at kommunerne har gjort det. Det er loven, der er dårlig, og det er den, jeg kritiserer.

- Så det er ikke kommunerne, der har været lidt for smarte, men lovgiverne, der har sjusket?

- Ja, det er i planloven, problemet ligger. Det vil sige, at det er os politikere, der skal tage ansvar i denne her sag, og det gør vi ved at ændre planloven, og derfor indkalder jeg partierne bag aftalen.

- Men planen blev jo til for at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne. Så når loven laves om, bliver det vel sværere at skabe turisme med nye attraktive sommerhusgrunde. Hvad vil du gøre for de kommuner?

- Jeg har stadig det mål, at der skal skabes vækst og udvikling i landdistrikterne. Og jeg er fuldstændig bevidst om, at sommerhusgrunde og turisme er en central del i at nå det mål. Men jeg synes bare, det bliver et nummer for kreativt, når man kan bytte en ubebyggelig grund, som reelt er en sø, til en højværdi-sommerhusgrund, siger erhvervsministeren.

V: Vi er kritiske

Spørgsmålet er, om partierne bag aftalen om bytteaftalen på sommerhusområdet kan blive enige med Simon Kollerup om at ændre loven igen:

- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at partier bag det her forlig ikke er så fornuftige og forstandige, at de gerne vil være med til at stoppe det her fornuftspricip i bytteforholdet. Andet er slet ikke i mine overvejelser lige nu, siger ministeren.

Det tyder dog ikke umiddelbart på, at Venstre er klar til at ændre i lovteksten:

- Flere sommerhuse et rigtig godt vækstinstrument særligt i vores landdistrikter, og derfor synes jeg, det var en god aftale vi lavede i 2016. Vi fik fjernet nogle reserverede sommerhusgrunde, som kommunerne ikke brugte, og vi nye sommerhusgrunde nogle attraktive steder. Jeg er kritisk over for nye stramninger i loven, som vil betyder færre sommerhuse, siger Venstres turismeordfører, Torsten Schack Pedersen.

Kommuner skal ikke have så let ved at udstykke nye sommerhusgrunde i stedet for gamle grunde, de ikke kan komme af med, mener erhvervsminister Simon Kollerup (S). Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard

Lokal selvbestemmelse

- Men var det intentionen med loven, at kommunerne skulle kunne veksle grunde, som ligger i en sø eller en sump til nye attraktive grunde tæt på kysten?

- Det er det, der står i aftalen. Formålet med aftalen var jo, at der skulle komme flere sommerhusgrunde. Det er gamle reserverede sommerhusområder, som kommunerne ikke har brug for, der byttes til nye på de steder, hvor der er gang i turismen, og hvor der er efterspørgsel. Det er også et spørgsmål om at give mere lokal selvbestemmelse til kommunerne, siger Torsten Schack Pedersen (V) og frygter, at der kommer til at mangle sommerhuse:

- I juli måned var det umuligt at opdrive et ledigt sommerhus. Hvis vi vil have vækst i turismen, skal vi også sikre os, at der er sommerhuse de attraktive steder, siger han.

De konservatives erhvervsordfører, Mona Juul, er mere positiv i forhold til at ændre planloven:

- Nogle af de eksempler om sommerhusgrunde i en sø lyder jo helt på månen, så vi er venligt stillede i forhold til at kigge på det. For os er det dog vigtigt, at vi kan balancere det sådan, at vi både bevarer og beskytter kysten, men også at vi har sommerhusgrunde nok, siger Mona Juul (K).

Partiernes bag den oprindelige aftale mødes tirsdag eftermiddag med erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.