forside

Kontakt avisen


Annonce

Folkebladet Lemvig

Havnen 66

7620 Lemvig

http://folkebladetlemvig.dk

Tlf.: 96 63 04 00

Fax: 96 93 04 18

redaktionen@folkebladetlemvig.dk

Kundeservice

Kontakt Kundeservice / reklamation ved at benytte selvbetjeningen eller ring på 70 11 70 66

Åbningstider ved telefonisk henvendelse:

Kundeservice:

Mandag kl. 10.00-14.00

Onsdag kl. 10.00-14.00

Fredag kl. 10.00-14.00

Tirsdag og torsdag: Lukket

Reklamation:

Mandag-fredag kl. 8.00-18.00, samt lørdag-søndag kl. 8.00-11.00

Husk at vi skal have besked senest kl. 9.00 på næstkommende hverdag, hvis du ønsker at få avisen efterleveret.

Afdelinger

Annoncer: 96 63 04 00: lemvig.annonce@bergske.dk

Redaktion: 96 63 04 00: redaktionen@folkebladetlemvig.dk

Debatindlæg

debat@dagbladetholstebro.dk

Navne

navne@dagbladetholstebro.dk

Ledelse

Chefredaktør

Søren Egebjerg Pedersen / 61 44 88 66 / sepe@folkebladetlemvig.dk

Lokalredaktør

Lars Kamstrup / 21 47 05 96 / kamp@folkebladetlemvig.dk

Annonceafdelingen

Salgschef

Lars Thornvig / 50 76 43 23 / lath@dagbladetstruer.dk

Kundekonsulent

Niklas Trabjerg Jensen / 24 47 46 45 / nitje@folkebladetlemvig.dk

Anne Grethe Sand / 50 76 45 13 /agsa@jfmedier.dk

Mikkel Sjørup / 20 82 25 13 / miksj@jfmedier.dk

Digitalkonsulent

Kasper Lauritsen / 41 72 01 43 / kala@jfmedier.dk

Kundeassistent

Jannie Juelsgaard Jørgensen / 87 54 27 23 / jang@dagbladetholstebro.dk

Redaktionelle medarbejdere

Journalist

Benny Gade / 50 76 40 74 / gade@folkebladetlemvig.dk

Jesper Lundsgaard / 50 76 40 75 / jelu@folkebladetlemvig.dk

AVISEN DANMARK

Chefredaktør

Peter Rasmussen | 65 45 51 87 | pr@jfmedier.dk

Erhvervsredaktør

Jens Bertelsen | 65 45 58 99 | jenbe@jfmedier.dk

Politisk redaktør

Thomas Funding | 20 24 39 38 | thofu@jfmedier.dk

Opinionsredaktør

Morten Vilsbæk | 65 45 51 68 | mvi@jfmedier.dk

Nyhedsredaktører

Morgen Kruse | 65 45 51 11 | mja@jfmedier.dk

Tino Rueskov Pedersen | 65 45 51 11 | trp@jfmedier.dk

Anders Brahm | 65 45 51 11 | abr@jfmedier.dk

Journalister

Lone Schaumann | 63 45 21 68 | losc@jfmedier.dk

Kasper Løvkvist | 65 45 51 58 | kasper@jfmedier.dk

Flemming Mønster | 65 45 57 01 | flmo@jfmedier.dk

Nanna Bundgaard Bruun | 65 45 54 11 | nabb@jfmedier.dk

Tommy Byrne | 65 45 51 94 | tby@jfmedier.dk

Lasse Waarsøe Witt | 76 41 49 41 | lawit@jfmedier.dk

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Lemvig

VLTJ må klare sig uden reservetog

Annonce
Annonce
Lemvig

Nye solcelleprojekter planlægges

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.