Annonce
Danmark

Husker du orkanen: Stationsleder var ved at miste livet under assistance

Heino Svenningsen var stationsleder på Falck i Kolding, da orkanen ramte i 1999. Den aften glemmer han aldrig. Privatfoto
Daværende stationsleder hos Falck i Kolding, Heino Svenningsen, kørte ud i orkanen for at hjælpe, da 12-årige Martin blev ramt af en nedstyrtet skorsten.
Annonce

Kolding: - Det var først bagefter, da jeg var tilbage på Falck-stationen i Kolding og havde sundet mig og fået en kop kaffe, at det for alvor gik op for mig, hvor tæt jeg havde været på at miste livet.

Ordene kommer fra daværende stationsleder Heino Svenningsen, når han tænker tilbage på orkanens hærgen den 3. december for 20 år siden. Hele den frygtelige episode står lysende klart i erindringen hos ham.

Han var forholdsvis ny stationsleder hos Falck i Kolding, da orkanen satte ind. Normalt kørte han ikke redning men var i sin stilling manden, der skulle lede og fordele arbejdet på stationen.

- Fra midt på eftermiddagen væltede det ind med alarmer, uheld, knækkede træer med mere. Hele stationen var tømt for mandskab og redningsbiler, da vagtcentralen ringer til mig, og fortæller om en skorsten og et tag, der var brast sammen på Alleen i Dalby.

Skorstenen var brast ned gennem stueloftet og ramt en 12-årig handicappet dreng, der sad og så fjernsyn.

- Jeg tænkte, hvad gør jeg?. Jeg har tidligere kørt som Falck-reder, så jeg tog stationslederbilen, satte blå blink på og begav mig ud for at hjælpe den kvæstede dreng, fortæller Heino Svenningsen.

Stormen tog blandt andet et hustag i Stenderup syd for Kolding december 1999. Arkivfoto: Claus Fisker/Scanpix

Tæt på

Han kørte via Idyl, Dalbyvej til Alleen i Dalby, da en kæmpestort elmetræ væltede ned med et brag, lige foran bilen.

- Jeg huggede bremserne i, satte bilen i bakgear, men så væltede et træ bag bilen, cirka en halv meter fra bilen. Jeg løb ud på marken, mens træer knækkede som tændstikker omkring mig. Det var mørkt, men jeg kunne se lidt lys forude, cirka 300 til 500 meter forude. Jeg ville med mit førstehjælpsudstyr løbe mod huset, men så opdagede jeg en redningsbil på vej gennem pløjemarken. Heri befandt min kollega Jan Jørgensen sig. Han havde en motorsav i redningsbilen og begyndte at save de væltede træer i stykker, så ambulancen kunne passere på vejen, husker Heino Svenningsen.

I bakspejlet fortæller han, at det eneste han tænkte på, var at komme væk. Og det kunne ikke gå for langsomt. Vel ankommet til stationen i Kolding, havde chokket ikke helt lagt sig.

- Min kollega Jan Jørgensen kom tilbage og sagde, at "der var du godt nok tæt på, Heino". Først da begyndte jeg at reflektere over, hvad jeg egentlig havde været ude for. Først der gik det rigtig op for mig, at jeg faktisk havde været i overhængende livsfare den aften på Alleen i Dalby, fortæller Heino Svenningsen:

- Havde et stort elmetræ lagt sig oven på bilens tag, havde jeg garanteret været færdig.

I dag er Heino Svenningsen ikke længere tilknyttet Falck men er direktør på AMU Syd i Kolding.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
112

Ung mand kørte galt på Strandvejen

Annonce
Lemvig

Så er der sat dato på ny kostskole

Annonce
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.