Annonce
Danmark

Gartneriformand erkender: - Vi er ikke nået i mål

De fynske gartnerier, der udgør omkring halvdelen af alle gartnerier på Fyn, halter efter i begrænsningen af sprøjtemiddeludslip. Der arbejdes på forbedringer, men de er ikke i mål endnu, erkender Dansk Gartneris formand. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Formanden for Dansk Gartneri erkender, at de fynske gartnerier ikke er nået helt i mål med at bremse deres miljøforurening. Han slår fast, at det især er nogle af de gamle gartnerier, der har svært ved at opfylde alle regler.
Annonce

Gartnerierne på Fyn skal blive bedre til at sørge for, at sprøjtemidler ikke siver ud fra gartnerierne og ender i blandt andet spildevand og vandløb.

Det indrømmer formanden for Dansk Gartneri, Jørgen Andersen, efter at miljøminister, Lea Wermelin har rettet en bredside af kritik mod de fynske gartnerier for deres håndtering af sprøjtemidlerne.

- Det er et område, som - hvis jeg skal se indad - gartnerier nok ikke har haft nok opmærksom på i mange år, siger Jørgen Andersen.

Dansk Gartneri gennemførte i 2015 en undersøgelse, der viste, at der blev udledt for mange sprøjtemidler i gartnerier, og at der var problemer med at holde de indelukkede vækstsystemer separate fra udendørsområder, der er under to forskellige regler for brugen af sprøjtemidler.

- Vi begyndte for omkring fire år siden i samarbejde med Odense Kommune at arbejde med at løse problemet. Det højeste ønske er, at vi havde været i mål nu, men der er andre faktorer som praktik og økonomi med at finde ud af, hvad man gør ved tingene, som der skal styr på, siger Jørgen Andersen.

De ældre hænger

Ifølge Jørgen Andersen er det alle gartnerier, der som helhed skal oppe sig for at opfylde de nye regler. Men hvis man skal kigge på nogle lidt større syndere end andre, skal man måske rette blikket mod de ældre gartnerier og deres håndtering af blandt andet kondensvand.

- Kondensvand har hidtil ikke været samlet op. I nye drivhuse er det forholdsvis let at opsamle, hvorimod det i gamle trædrivhuse ikke er specielt nemt. Det kræver noget investering og nytænkning at løse problemet. Og det er også en af de ting, der gør det svært. Man skal jo heller ikke lægge gartnerierhvervet på Fyn ned. Det er ingen tjent med. Deres økonomi skal også køre rundt sammen med investeringerne, siger Jørgen Andersen.

I formandens optik er det op til hvert enkelt gartneri at finde ud af, hvad der er den bedste måde for dem at tilpasse sig de nye regler økonomisk, men også fagligt.

- Der er ikke som sådan nogen modstand mod de nye ændringer blandt gartnerierne, men nogle af stederne har mange generationer på bagen, og det er hos dem, den største opgave er med at opsamle tingene på den rigtige måde, siger Jørgen Andersen.

Medspillere

Selvom målet ikke helt er nået endnu, så er Jørgen Andersen sikker på, at de fynske gartnerier nok skal nå dertil, og de er allerede godt på vej.

- Odense Kommune har taget nogle vandprøver fra især Stige-, Bellinge- og Åsumområderne, og det har vist sig, at i perioden, vi har arbejdet med det, er tallene for udslip faldet. Ikke alle tal, men de fleste, så vi bevæger os i den rigtige retning, siger Jørgen Andersen.

Derudover forklarer Jørgen Andersen, at nogle af de midler, der bliver fundet i jorden er ældre midler, der blev brugt under nogle mere lempelige regler og altså var der, før reglerne blev indført. Men han ønsker ikke at bruge det som en bortforklaring. Der er også flere nyere sprøjtemidler i blandt målingerne, som der ikke burde kunne findes i jorden.

Det punkt skal de også nok nå til gennem samarbejde, mener formanden.

- Vi er medspillere til at løse det her problem. Vi er ikke modspillere, siger Jørgen Andersen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Lemvig

Første soja-båd til Thyborøn

Annonce
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.