Annonce
Danmark

Flugtbilisten er fundet

Det var en VW Up, der ramte den 22-årige værnepligtige, da han blev dræbt mandag aften i sidste uge.
Politiet har sigtet en 71-årig mand for trafikdrabet i Karup.
Annonce

Karup: Politiet foretog mandag eftermiddag anholdelse af en 71-årig mand. Den pågældende er sigtet for blandt andet uagtsomt manddrab i forbindelse med færselsulykken mandag den 7. oktober om aftenen ved Flyvestation Karup, hvor en 22-årig soldat blev dræbt.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Det var optagelser fra et videokamera i Sunds, som var opsat 16 km fra ulykkesstedet, der førte politiet på sporet af flugtbilen. På videooptagelsen sås en VW Up, der kunne være identisk med flugtbilen, der cirka 15 minutter senere kunne ses på en videooptagelse fra Flyvestation Karup, hvor ulykken skete.

Den dræbte 22-årige havde netop opholdt sig på KFUM-soldaterhjemmet, da han ville krydse Herningvej ved 20.45-tiden mandag aften i sidste uge.

Fra videooptagelsen i Sunds kunne politiet konstatere, at der langs siden af bilen var påsat en streamer. Streameren kunne kobles til en virksomhed, der under den videre efterforskning blev identificeret, hvorefter den nu sigtede mand også blev identificeret.

Flugtbilen blev ligeledes fundet på sigtedes bopæl med skader på front og forrude, og bilen skal nu undersøges nærmere af politiets teknikere.

Den 71-årige mand er løsladt efter endt afhøring, da der ikke er grundlag for fremstilling i grundlovsforhør.

Den sigtede erkender sig delvis skyldig, idet han dog har forklaret, at han på ulykkestidspunktet troede, at det var rådyr, han havde påkørt.

Politiet vil gerne sige tak for de mange henvendelser, de har fået fra borgere fra hele Danmark og samtidig beklage, at man ikke har haft mulighed for at kontakte alle, lyder det i pressemeddelelsen.

Det oplyses ikke, hvor den 71-årige er fra. Politiet har på nuværende tidspunkt ikke flere kommentarer i sagen.

Flaget på Flyvestation Karup gik på halv efter dødsulykken. Arkivfoto: Morten Dueholm
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Lemvig

Første soja-båd til Thyborøn

Annonce
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.