Annonce
Danmark

FDM: De periodiske bilsyn er afgørende for trafiksikkerheden

Dennis Lange fra FDM mener, at det vil påvirke trafiksikkerheden, hvis man afskaffer de periodiske bilsyn for nyere biler.
Ifølge tænketanken Cepos bør man skære ned på de periodiske bilsyn, da de ikke umiddelbart har nogen effekt på trafiksikkerheden, men udelukkende er en udgift for bilejerne. Det er ikke en holdning, som FDM deler med tænketanken. Her mener man, at bilsynene er afgørende for trafiksikkerheden.
Annonce

Bilsyn: Tænketanken Cepos foreslår i en ny analyse på baggrund af studier fra blandt andet Norge, New Zealand og Japan, at man dropper de periodiske bilsyn for nyere biler og samtidig målretter bileftersynene til at kigge på de mere fatale fejl og mangler på bilerne fremfor at kigge efter blandt andet revner i baklyset.

Det forslag møder stor kritik fra FDM, der også selv syner biler. Foreningen mener, at det kan komme til at påvirke trafiksikkerheden yderligere, hvis man vælger at droppe de periodiske eftersyn.

- Analysen bærer i høj grad præg af at være en teoretisk øvelse, som ikke nødvendigvis hænger sammen med den virkelighed, som vi andre oplever ude på vejene.

- Hvis vi skulle have haft et reelt billede af virkeligheden, skulle de have sammenlignet synede biler med ikke-synede biler - og det gør de ikke. Der er ikke nogen kontrolgruppe, der kan vise, hvad effekten ville være, hvis man undlod at syne bilerne. Derfor er det svært at konkludere, at synet ikke har nogen effekt, lyder det fra Dennis Lange, der er juridisk rådgiver ved FDM.

Vigtigt med jævnligt eftersyn

I analysen foreslår Cepos, at man fremover nøjes med at målrette bilsynet på de fatale fejl, der kan være på bilen, men ifølge FDM er bileftersynet i forvejen målrettet relativt få punkter, som har en trafiksikkerhedsmæssig effekt. Derudover er det periodiske bilsyn også med til at sikre, at bilen ikke forurener mere end det tilladte.

Og derfor mener man hos FDM, at det er vigtigt, at bilerne jævnligt kommer igennem et synstjek.

- Bilen skal være fire år, før den skal synes første gang, men det betyder ikke, at der ikke allerede kan være fejl på bilen. Det handler om at fange fejl på bilen så tidligt som muligt. Og der er fireårige biler, som kommer med fejl, der gør, at de ikke bliver godkendt i synshallen.

- Hvis man vælger at udskyde det første syn, er der overvejende risiko for, at bilen ikke er sikker at køre i, og sviner mere end det tilladte. Bilen bliver jo ikke lovlig, bare fordi man undlader at syne den, siger Dennis Lange.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Lemvig

Første soja-båd til Thyborøn

Annonce
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.