Annonce
Danmark

Ejendomsmægler i opråb: Støjkompensation dækker ikke kampfly-naboers tab

De nye F-35-fly kommer cirka til at lette og lande to gange dagligt fra Skrydstrup. Nu har et bredt politisk forlig sendt 250 millioner i retning af de berørte naboer som kompensation for den medfølgende støj. Det mener lokal ejendomsmægler langt fra er nok. Foto: Scanpix
Ejendomsmægler i Haderslev mener ikke, at kompensationen til F-35-naboerne er tilstrækkelig. Han er overbevist om, at tabet for boligejerne tæt på flystationen i Skrydstrup kommer til at overstige det fastsatte kompensationsbeløb.
Annonce

Værditab: 70.000 skattefrie kroner i kompensation for at bo tæt på flyvestationen i Skrydstrup, hvor F-35-fly fremover kommer til at lette og lande to gange dagligt, er slet ikke nok. Sådan lyder udmelding fra en ejendomsmægler i lokalområdet.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at omkostningerne bliver højere. Det giver ikke mening at fastsætte et beløb, før der er klarlagt basisviden for, hvor meget de her boliger komme til at miste i værdi. Man har ikke det nødvendige grundlag endnu, siger Torben Strøm, indehaver af Nybolig Haderslev.

Som ejendomsmægler i området, der bliver berørt af støjgener fra de nye kampfly, frygter han for konsekvenserne.

- Det kan få uoverskuelige omkostninger for de berørte. Der er altså nogle boligejere, som går og har betalt til en bolig i mange år, og som tror, at de har en sikker formue stående den dag, de skal videre derfra. Nu kan de så konstatere, at det ikke bliver tilfældet. Det er jeg rigtig ked af, siger Torben Strøm.

Han mener, der bør laves en reel undersøgelse af støjens påvirkning på boligpriserne.

- Man bør jo sammenligne med Norge og Holland, hvor der også er mange, der bor tæt på F-35-fly. Her kan man jo se, hvad støjen har betydet for boligpriserne i områderne.

Torben Strøm er indehaver af Nybolig i Haderslev. Han mener ikke, man kan fastsætte et kompensationsbeløb, før det er undersøgt, hvor stor påvirkning støjen får for boligpriserne i området nær Skrydstrup. Arkivfoto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Lemvig

Første soja-båd til Thyborøn

Annonce
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.