Annonce
Danmark

Endelig plan for millionerstatning er landet: Støjramte F-35-naboer kan få 70.000 kroner i hånden

Der er 250 millioner kroner på vej til de naboer, der bliver påvirket, når de nye F-35-kampfly melder sin ankomst i Skrydstrup. Foto: Scanpix
Forligspartierne bag indkøbet af F-35-kampflyene har netop offentliggjort den endelige kompensationsmodel for naboerne til de kommende F-35-kampfly i Skrydstrup. Staten vil bruge 250 millioner kroner til opkøb af boliger og støjkompensation, og naboerne kan vælge mellem støjsikring eller 70.000 kroner i hånden.
Annonce

Støj: Naboerne til de F-35-kampfly, der inden længe melder sin ankomst i Skrydstrup, får nu en økonomisk håndsrækning. Forligspartierne bag indkøbet af kampflyene er nemlig blevet enige om en aftale, der betyder, at staten bruger i alt 250 millioner kroner på opkøb og kompensation og dels at de støjpåvirkede naboer kan vælge mellem støjsikring eller 70.000 kroner skattefrit i hånden.

Det sker ifølge DR efter, at Socialdemokratiet og Venstre ifølge DR har høvlet de sidste knaster af uenigheder.

Den nye aftale er især henvendt til de cirka 1500 boligejere i den såkaldte gule zone, som bor længst fra flybasen. De kan altså nu selv vælge, om de ønsker støjsikring eller 70.000 kroner, som de kan bruge, som de vil.

- Det vigtige for mig er at være ordentlige naboer, og jeg er glad for, at det lykkes at finde opbakning til en markant større aftale, end hvad jeg overtog, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S).

De 117 boliger i den såkaldte røde zone tættest på støjgenerne kan vælge mellem enten støjisolering eller 140.000 kroner til støjkompensation samt mulighed for frivilligt opkøb, mens naboerne i den gule zone altså kan vælge støjsikring eller økonomisk hjælp dertil.

- Jeg har flere gange været i Skrydstrup og lyttet til naboernes indspark. Blandt andet om valgfrihed i form af, at man i stedet for støjsikring kan få penge til støjsikring. Og at man kan vente og se, hvordan livet med kampflyene er, inden man bestemmer sig, siger forsvarsministeren.

Aftalen er fredag indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Sagen Kort

  • 9. juni 2016 blev der indgået en bred politisk aftale om at købe 27 F-35-kampfly, der skal erstatte de nuværende F-16-fly.
  • Flyene får base på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland, og de første kampfly ankommer i 2023. De sidste ankommer i 2026.
  • Efter flere udsættelser kunne Forsvarsministeriet i april 2019 præsentere de endelige støjberegninger, der viser, hvor meget flyene vil genere borgere i lokalområdet.
  • Beregningerne viste, at 895 boliger vil opleve gennemsnitlig støj fra kampflyene over det tilladte støjniveau på 55 decibel i bymæssig bebyggelse og 60 decibel i landområder. Til sammenligning overskrides støjgrænserne for 41 boliger ifølge de nuværende støjberegninger for F-16-kampflyene.
  • F-35-flyene vil lette og lande cirka to gange om dagen på hverdage
Området omrking flyvestationen i Skrydstrup er indelt i en såkaldt rød og gul zone. Det er forskelligt, hvilken kompensation boligejerene kan få alt efter, hvilken zone de bor i. Foto: Forsvarsministeriet
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Lemvig

Første soja-båd til Thyborøn

Annonce
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.