Annonce
Debat

Debat: Vi skal hver især tage ansvaret for en ny og bedre tone i det offentlige rum

Annonce

Der er noget galt med den samtale, vi har med hinanden i det offentlige rum – og i særdeleshed i den digitale udgave af det offentlige rum.

De daglige digitale medievaner, som de fleste danskere har, består af en blanding af nyheder fra vores foretrukne nyhedssites og -apps og en tur eller tre forbi sociale platforme som Facebook, Instagram og Twitter.

Hertil kommer måske et par YouTube-videoer og en række klik på nogle mere nicheprægede platforme, der imødekommer vores særlige interesser – om det så er sport, boligindretning eller et band, vi er særligt glade for.

På overfladen ligner dette en fuldt ud forsvarlig kombination af journalistik, socialisering, underholdning og hobbyplejning. Men stort set hver eneste digitale platform, vi befinder os på, er akkompagneret af muligheden for, at vi kan kommunikere med hinanden.

Som alle ved, er hovedreglen ikke ligefrem, at vi adresserer hinandens digitale avatarer pænt og høfligt.

Tværtimod er hovedreglen, at vi reducerer hinanden til stærkt forsimplede arketyper, som ikke er rigtige mennesker, og som vi i stigende grad irettesætter, belærer og ligefrem ydmyger og mobber i fuld offentlighed. Vi lever i en ny æra, hvor grovheder og destruktiv adfærd stortrives.

En af forklaringerne er, at det digitale parallelunivers har gjort alting til identitetsmarkører, som også lever videre i den analoge verden. Lynhurtigt har vi lært at dømme hinanden ud fra de nyhedsmedier, vi hver især foretrækker. Ud fra vores hobbyer og kulturelle præferencer. Ud fra de partier, vi stemmer på, tøjet, vi iklæder os, og jobbet, vi bestrider til hverdag.

Algoritmerne sørger som bekendt for, at vi primært konfronteres med indhold, der bekræfter vores eksisterende livssyn. Selv når vi ser ting, der er oprivende, er det ofte ting, der er målrettet lige præcis os, fordi selv vores arrigskab matcher den personlighed, som algoritmerne har afluret, at vi har.

Virksomhederne bag netop algoritmerne bærer et stort ansvar i forhold til samfundsudviklingen, men de kommer ikke frivilligt til at ændre adfærd.

Tilsvarende kan man påpege, hvordan landets journalister og redaktører foretrækker sensationshistorierne over de opbyggelige fortællinger, men hvor gerne de end ville efterleve højere publicistiske idealer, føler de sig tvunget til at imødekomme den nye æras krav.

Hvad angår politikerne, har de generelt så svært ved at begribe udfordringens omfang, at det heller ikke give mening at vente på, at de får gennemtrumfet de love og reguleringer, der kunne skubbe alting i en bedre retning.

Derfor er vi nødt til selv at tage ansvar. Hvis vi alle hver især gør, hvad vi kan for at forbedre den offentlige diskurs – især på de sociale og digitale platforme – kan vi bygge en bevægelse op fra bunden, som vil påvirke både teknologigiganterne, journalisterne og politikerne.

Det, vi ikke var opmærksomme på, da vi i begejstrede hobetal kastede os over det 21. århundredes kommunikationsplatforme, er, at de rent teknisk trives bedre, når vi er i konflikt med hinanden, end når vi medmenneskeligt prøver at lytte og nå ind til hinanden.

Teknologigiganterne er i praksis nogle af de mest ultraliberalistiske virksomheder, verden nogensinde har oplevet. Bag enhver ambition om at styrke de menneskelige forbindelseslinjer, ligger en intens profitmaksimering, som er kombineret med erkendelsen af, at der trækkes mange flere forbindelseslinjer til andre mennesker, når konflikt, sensationalisme og clickbait er i højsædet.

Men det er ikke ensbetydende med, at vi absolut behøver at praktisere den konfliktfyldte adfærd.

I hver eneste interaktion med et andet menneske har vi altid muligheden for at vælge den positive, lyttende og næstekærlige tilgang frem for den negative, overfusende og selvophøjende tilgang. Uanset om det er i kommentarsporet på YouTube, i supermarkedet blandt fremmede mennesker eller til den årlige fætter-kusine-fest.

Både hver især og i fællesskab, bør vi melde ud, at det ganske enkelt ikke er godt nok, at den offentlige diskurs køres i sænk af profithungrende teknologigiganter, desperate journalister og vildfarne politikere.

Dette er hermed en opfordring til, at alle, der læser disse ord, fremover vil vælge næstekærligheden frem for foragten. Den positive nysgerrighed frem for den negative fordomsfuldhed. Den tålmodige lytning frem for den ydmygende fremturen.

I forhold til miljøet er der særligt i år blevet skabt et momentum blandt både borgere, politikere og virksomheder, som netop er opstået nedefra-og-op.

Tiden er inde til at frembringe et tilsvarende momentum i forhold til måden, vi taler til hinanden på. Det er lige så afgørende i vores kamp for at skabe en bedre verden til vores børn og børnebørn.

Christian Have
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Læserbrev

Energinet. Banditter i habitter

Debat: Penge og politik har det åbenbart med at have en skadelig indflydelse på ærlighed og ordentlighed. Det er set mange gange, og den igangværende masteskandale er endnu et eksempel i rækken. Energinet ønskede en 170 kilometer lang højspændingslinje etableret ned gennem Vestjylland med luftledninger, der hænger på over 400 master. Den er helt åbenlyst, at de helt store tabere ved dette projekt er de mennesker, som får masterne som nabo, da de mister herlighedsværdi og får værdiforringet deres ejendomme - i nogle tilfælde mister de deres hjem og livsgrundlag. Men det kommer også til at gå ud over el-forbrugerne gennem højere el-priser. Men der er ikke kun tabere. Der er naturligvis også vindere. Og vinderne er Energinet. Energinet ønskede projektet gennemført og fik opbakning til det. Det er nemlig en forudsætning for en anden el-forbindelse: Viking link til England. Alle midler blev taget i brug, så forløbet blev ikke kønt. For eksempel skulle konsulenter levere en uvildig bedømmelse af projektet, men de blev holdt grundigt i ørerne af Energinet, således at muligheden for at grave kablet ned i jorden fremstod som umuligt. Den daværende energiminister (Energinet er statsejet) fortalte folketinget, at der ikke var lavet miljøberegninger for de to sammenhængende projekter, hvilket ikke var korrekt. Han havde fået beregninger, som viste en stor stigning i CO2-udledningen. Han begrundede også projektet med hensynet til forsyningssikkerheden, hvilket eksperter efterfølgende gennemhullede - forsyningssikkerheden på el-området er i særklasse i Danmark. Endvidere rodede han sig ud i en forklaring om, at danske vindmøller til tider stod stille på grund af manglende kabling i Danmark. Men sandheden er, at det er manglende kabling i Tyskland, som er årsagen til det. Vi må have ærligheden og ordentligheden tilbage. Som konsekvens af sagens forløb må opførelsen af el-forbindelserne udskydes, indtil sagen er uvildig belyst og behandlet igen politisk. Andet vil være en skandale i skandalen.