Annonce
Debat

Debat: Om at blande sig i debatten om integration og kultur

Man skal være tykhudet for at blande sig i integrationsdebatten. Specielt hvis man gerne vil have en nuanceret tilgang til debatten.

Annonce

Jeg har ofte fornøjelsen af at tage i rundt i landet og holde foredrag. Jeg fortæller om min egen baggrund og om det arbejde, jeg har med etniske minoriteter. I sidste uge var jeg for eksempel i Vestjylland. Et af de spørgsmål jeg fik – og det er et spørgsmål jeg ofte får - var, hvordan det er er at være debattør med flygtningebaggrund og samtidig have stærke holdninger til flygtninge/indvandrerpolitik og en kritisk tilgang til æresbegreber i etniske miljøer?

Jeg tror ikke altid, at jeg får svaret helt klart på spørgsmålet. Derfor vil jeg gerne forsøge på skrift. For, hvis jeg svarer lidt vagt, så skyldes det, at det faktisk har en pris at være politiker/debattør med mellemøstlig baggrund.

Man skal være tykhudet for at blande sig i integrationsdebatten. Specielt hvis man gerne vil have en nuanceret tilgang til debatten. Det er ikke alle, der accepterer, at virkeligheden er i farver og nuancer.

Der er én fløj – mange kalder dem for det yderste højre - som decideret har en angst for fremmede og problematiserer alt og alle med fremmed baggrund. De mennesker ser ”spøgelser”, de overfortolker og deres tilgang skaber kun splid i stedet for integration.

I et nyligt eksempel postede en politiker et billede af en gruppe unge mænd med ikke-vestlig baggrund samlet ved et hus i sådan et typisk dansk parcelhuskvarter. Overskriften blev: ”Bandekonflikten breder sig til andre bydele”. Et faktatjek afslørede dog at, selvom billedet var rigtigt nok, så var der tale om et helt almindeligt polterabendselskab, som hentede den vordende brudgom i hjemmet. Ingen af de unge mænd på billedet havde nogensinde begået nogen form for kriminalitet.

Jeg anfægter ikke, at der kan fortælles mange negative – men sande - historier om unge ikke-vestlige mænd. Men hvorfor så sprede usande historier? Den slags kan kun skyldes, at der er mennesker med angst for fremmede – og med et ønske om at sprede den frygt.

Så er der en anden fløj som består af både etniske danskere og personer med udenlandsk herkomst. Jeg tror endda, der er flest etniske danskere i blandt. Den fløj mener, at alt er samfundets skyld. Det er ofte højt uddannede mennesker, som sagtens kunne integrere sig – ofte endda har gjort det – men som blot sætter en ære i at kritisere samfundet.

Gode eksempler fra den debat så jeg, da vi diskuterede burkaer eller kønsopdelt svømning. I forbindelse med sidstnævnte læste jeg blandt andet følgende ”guldkorn”:

"Langt de fleste sportssvømmehold er kønsopdelt i Danmark. Det er således helt normalt, at kvinder i Danmark går til kønsopdelt svømning. Vi skal vise dem respekt og give dem mulighed for at udfolde sig, som de selv ønsker det. Alt andet er i bedste fald ineffektivt, og i værste fald fører det til mere racisme"

Det er jo absurd at sammenligne sportssvømmehold med den kønsopdeling af svømmehaller, som visse islamister ønsker. Og det er overhovedet ikke racistisk at påtale, at vi altså lever i et land, hvor det er et væsentligt princip, at kvinder og mænd er lige og derfor kan gå i svømmehallen sammen.

Den tredje fløj er det, som jeg vil kalde ”baglandet” – det vil sige andre flygtninge/indvandrere, der – ligesom jeg og alle andre – egentlig blot vil prøve at skabe et godt liv for dem selv og deres børn. Den fløj er delt i dem, der faktisk er enige i mine holdninger, men som ikke tør stå frem. Fordi de oplever et stort socialt pres fra den gruppe, som ikke deler mine holdninger – som oplever integration som noget skræmmende og derfor ønsker at holde fast i gamle normer.

Alle de tre grupperinger presser mig i forskellige sammenhænge. Nogle skriver negativt på sociale medier, andre sender deciderede trusler og nogle fravælger mig bare i mere private sammenhænge.

Helt ærligt, så ville jeg da ønske, at der var mere opbakning blandt specielt danskere. Der burde være større vilje hos de tolerante danskere til at tage dialogen om, at visse medbragte traditioner er der ikke plads til i det danske samfund.

Kvinders ligeberettigelse og frihed for eksempel. Hvorfor accepterer vi, at muslimske kvinder bliver holdt væk fra arbejdsmarkedet? Det er berøringsangst, og det er en bjørnetjeneste, som skaber polarisering, fordi den får flere danskere til at distance sig fra flygtninge og indvandrere og blive angste og få de her overdrevne forestillinger om, at den danske kultur er truet.

Det er ikke "tolerance" at lukke øjnene for problemerne. Tolerance er at acceptere andre, men samtidig at turde opdrage dem til at følge de normer, der gælder i det danske samfund.

Roya Moore
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Lemvig

Første soja-båd til Thyborøn

Annonce
Læserbrev

Politik. Vi skal arbejde os ud af klimakrisen

Debat: Som konservativ energiordfører er jeg meget tilfreds med den nye klimalov, hvor Danmark igen viser omverdenen, at vi vil gå forrest i den grønne omstilling. Med klimaloven forpligter vi os til at reducere Danmarks CO2-udspil med 70 procent i 2030 og være helt klimaneutrale i 2050. Det er meget ambitiøst, men jeg tror på, at det kan lade sig gøre, hvis vi fortsætter med mere energi fra vindmøller og mere omstilling til el fremfor fossile brændstoffer. Vi har ikke alle løsninger i dag, men vi kan omvendt ikke sidde med hænderne i skødet. Selvom vi ikke kender hele vejen, kan vi godt sige, at vi kender målet. Det har jeg også noteret mig, at erhvervslivet mener. Vækst og arbejdspladser er forudsætningen for vores børns fremtid, og ikke mindst for den grønne omstilling. Den grønne omstilling handler ikke om, at vi skal lukke og slukke for hele for vores samfund, men om at udvikle vores samfund til at blive CO2-neutralt om 30 år. Allerede før valget sagde vi, at vi ønskede en ny klimalov med bindende femårige delmål og et styrket klimaråd. Det har vi også fået i aftalen, og det er vi selvfølgelig rigtig glade og stolte af. Derudover har vi sikret, at den grønne omstilling sker sammen med erhvervslivet. Kvoteannulleringer vil blive brugt i mindst muligt omfang, fordi vi har sikret, at aftalepartierne skal være enige om at bruge dem. Vi skal arbejde os ud af krisen, og vores hensigt er at skabe en grønne omstilling på en billig og effektiv måde, der skaber jobs. Vi skal lave grøn omstilling uden at revolutionere vores hverdag og traditioner. Vi skal hverken stoppe med at spise dansk mad, eller lukke produktionen i Danmark så vi mister vores jobs. Vi skal ikke holde op med at bruge strøm, men vi skal bruge grøn strøm og bruge den effektivt – og huske at slukke lyset efter os. Det er sund fornuft. Vi skal finde ud af, hvordan vi gør tingene smartere. Erhvervslivet er allerede gået foran, og de ser potentiale i den grønne omstilling og masser af jobs. I Danmark er vi heldigvis rigtig dygtige til at tænke innovativt og få det bedste ud af de teknologiske muligheder. Derfor er vores virksomheder også klar til at udvikle de løsninger der gør, at vi kan få en grønnere hverdag uden at skulle opgive flæskestegen til jul og sommerferien til de varme lande.