Annonce
Debat

Debat: Muren faldt og frihedens klokke kimede - vi skal huske murens fald

Tænk sig at have en styrende ideologi, der mener, det er rigtig at spærre sit eget lands borgere inde, så de ikke kan rejse frit og forlade landet.
Annonce

9. november 1989 står brændt i min hukommelse. Tiden i efteråret 1989 var og bliver det største min generation kommer til at opleve. Befolkningerne i de kommunistisk styrede lande i Østeuropa hørte frihedsklokkerne ringe efter mange år bag Jerntæppets mørke. For mange i dag kan det sikkert være svært at forestille sig, hvor lukket og uhyggeligt den del af Europa var, men det var det sande kommunismes ansigt og virkelighed. Os der var unge på det tidspunkt, husker det sikkert tydeligt. Dengang var verden bare mere enkel. Der var undertrykkelsen, kommunismen og dens ondskab i øst og de frie demokratier i vest.

Jeg husker klart, hvordan jeg som politisk aktiv i den ungkonservative bevægelse, gang på gang, med blodet løbende hurtigt i mine årer, diskuterede forholdene i de kommunistiske diktaturer, og hvorfor vi skulle være på amerikanernes side fuldt og helt. Det var dengang, der fandtes politikere i Danmark, som i mange år havde forsvaret og støttet regimerne i øst, og ment at det var den rigtige samfundsmodel for Danmark.

Jeg har aldrig kunnet forstå, hvordan mennesker, der lever i en fri og oplyst verden, har kunnet tale positivt om kommunismens styre i Østeuropa. Tænk på, hvad adskillelsen gjorde ved familier. Berlin som et skrækkeligt eksempel. Fra den ene dag til den anden blev familier adskilt, og mange så aldrig hinanden igen. Alt imens store dele af venstrefløjen herhjemme så til og bildte sig ind, at vi skulle beundre dem.

Jeg har besøgt Berlin flere gange, og hver eneste gang tager jeg mig selv i at blive så rasende over, at det har været Europas virkelighed. Tænk sig at have en styrende ideologi, der mener, det er rigtig at spærre sit eget lands borgere inde, så de ikke kan rejse frit og forlade landet. Hvis kommunismen er så smuk, så ville folk sikkert blive boende. Men nej, mennesker blev overvåget og holdt i et jerngreb, og familier blev splittet på kryds og tværs.

Denne historie skal fortælles. Denne del af historien skal alle elever i vores skoler kende til, så de ved, hvad den virkelige historie bød på for kun tre årtier siden

Men frihed har det heldigvis som vand. Det finder altid en sprække, og pludselig kan murene ikke holde mere. Selvom det var lange, trange og tunge år, så lykkedes det endelig at blive frie. Folket pressede på, og selvom mange af de gamle mænd i diktaturerne holdt fast, måtte regimerne bryde sammen. Kampen blev blandt andet utrætteligt kæmpet af daværende præsident Ronald Reagan i USA, som gjorde alt for at bekæmpe kommunismen, og alt det frygtelige den stod for. Jeg glemmer aldrig klippet i tv, hvor han stod ved Brandenburger Tor og i sin tale til folkemængden den 12. juni 1987 sagde de så kendte ord til Sovjetunionens præsident: ”Mr. Gorbatjov – tear down this wall”. Der skulle stadig gå mere end to år, inden friheden kom til befolkningerne i Østeuropa, men snebolden med frihedens styrke havde begyndt sin tur ned ad bakken, uden den kunne stoppes.

Det hører også med og bør bestemt anerkendes, at Gorbatjov med sin glasnost og perestrojka havde indledt rejsen mod mere åbenhed og en anden økonomisk tænkning – som de to russiske ord udtrykker. Men regimerne i øst blev presset til det af stærke frihedskræfter i vesten, og de stadig modigere befolkninger i mange af de kommunistiske lande. 9. november 1989 skete det så endelig. Vi kunne på tv se, hvordan østtyskerne i deres trabanter kørte over grænsen ved Brandenburger Tor, og alle blev hilst velkommen af vesttyskerne. Genforeningen ventede godt anført at den karismatiske kansler Helmut Kohl, der nåede sin største politiske bedrift med genforeningen af de to tysklande i 1990. Der skulle stadig vise sig at være mange opgaver og overvindelser for de østeuropæiske lande på vejen mod en ny verden og en ny tid.

Vi har i dag et nyt Europakort med flere lande, hvor den dominerende styreform er demokratiet. Der er bestemt steder, hvor der er grund til bekymring, og hvor vi skal være opmærksom på ikke at begå fortidens fejl.

Men frihed er det bedste guld. Det skal vi huske denne dag, selvom der unægteligt stadig er mange udfordringer – også i den del af verden. Kommunismen tabte – friheden vandt. Og jeg vil aldrig glemme den tid i mine sene teenageår, hvor jeg fik den gave at opleve frihedsklokkerne ringe for millioner af mennesker.

Søren Pape
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Lemvig

Første soja-båd til Thyborøn

Annonce
Læserbrev

Politik. Vi skal arbejde os ud af klimakrisen

Debat: Som konservativ energiordfører er jeg meget tilfreds med den nye klimalov, hvor Danmark igen viser omverdenen, at vi vil gå forrest i den grønne omstilling. Med klimaloven forpligter vi os til at reducere Danmarks CO2-udspil med 70 procent i 2030 og være helt klimaneutrale i 2050. Det er meget ambitiøst, men jeg tror på, at det kan lade sig gøre, hvis vi fortsætter med mere energi fra vindmøller og mere omstilling til el fremfor fossile brændstoffer. Vi har ikke alle løsninger i dag, men vi kan omvendt ikke sidde med hænderne i skødet. Selvom vi ikke kender hele vejen, kan vi godt sige, at vi kender målet. Det har jeg også noteret mig, at erhvervslivet mener. Vækst og arbejdspladser er forudsætningen for vores børns fremtid, og ikke mindst for den grønne omstilling. Den grønne omstilling handler ikke om, at vi skal lukke og slukke for hele for vores samfund, men om at udvikle vores samfund til at blive CO2-neutralt om 30 år. Allerede før valget sagde vi, at vi ønskede en ny klimalov med bindende femårige delmål og et styrket klimaråd. Det har vi også fået i aftalen, og det er vi selvfølgelig rigtig glade og stolte af. Derudover har vi sikret, at den grønne omstilling sker sammen med erhvervslivet. Kvoteannulleringer vil blive brugt i mindst muligt omfang, fordi vi har sikret, at aftalepartierne skal være enige om at bruge dem. Vi skal arbejde os ud af krisen, og vores hensigt er at skabe en grønne omstilling på en billig og effektiv måde, der skaber jobs. Vi skal lave grøn omstilling uden at revolutionere vores hverdag og traditioner. Vi skal hverken stoppe med at spise dansk mad, eller lukke produktionen i Danmark så vi mister vores jobs. Vi skal ikke holde op med at bruge strøm, men vi skal bruge grøn strøm og bruge den effektivt – og huske at slukke lyset efter os. Det er sund fornuft. Vi skal finde ud af, hvordan vi gør tingene smartere. Erhvervslivet er allerede gået foran, og de ser potentiale i den grønne omstilling og masser af jobs. I Danmark er vi heldigvis rigtig dygtige til at tænke innovativt og få det bedste ud af de teknologiske muligheder. Derfor er vores virksomheder også klar til at udvikle de løsninger der gør, at vi kan få en grønnere hverdag uden at skulle opgive flæskestegen til jul og sommerferien til de varme lande.