Annonce
Debat

Debat: Kulturbesparelser skader de lokale kulturtilbud

Annonce

Kultur: Regeringen har besluttet at fjerne omprioriteringsbidraget på de kunstneriske uddannelser. Det er positivt, for det vil understøtte, at fremtidens kulturformidlere, musikere, forskere, konservatorer og kunstnere kan berige samfundet. Men hele kulturområdet skal med.

De seneste års besparelser har sat deres tydelige præg på danske museer og andre kulturinstitutioner i hele landet. Museumsområdet skal spare for femte år i træk, og har nu afleveret over 60 millioner kroner i omprioriteringsbidrag. Og ifølge finanslovsforslaget skal museerne forsat spare 15 millioner årligt. Det er småpenge set i finanslovssammenhæng, men det har enorm betydning. For natur – og kulturarven er vores fælles ståsted og det bindemiddel, der holder vores samfund sammen på tværs af landsdele og indkomster. Det er en værdi, der er svær at gøre op i kroner og øre og er samtidig en forudsætning for, at vi som samfund klarer os godt igennem de store forandringer, der sker omkring os.

Når man sparer, så er der noget, man ikke får. Det siger sig selv. Og selvfølgelig har museerne kunne effektivisere et par år, ligesom alle andre områder og virksomheder i samfundet. Men nu har besparelserne fundet sted i en årrække, hvilket betyder, at det er kulturinstitutionernes kerneopgaver, der bliver ramt.

Kerneopgaverne er rygraden. Der er behov for at værne om de lange seje træk, som museer leverer til danskerne både nationalt og lokalt gennem forskning og vidensudvikling af vores kulturarv. Bag succesfulde udstillinger og nye erkendelser om kunst, kultur- og naturarv ligger der et utrætteligt og mangeårigt grundarbejde med indsamling, bevaring og forskning på museerne.

Samtidig er det vigtigt, at museerne i hele landet kan vedblive at fungere som lokale og fællesskabsskabende institutioner, hvor vi kan mødes på tværs af alder, indkomst og politisk ståsted. For det er en enorm succeshistorie, at hver tredje dansker inden for tre måneder har været på et museum og derved har fået inspiration og et stærkere kendskab til vores kulturarv. Vi skal ikke underkende, at det ofte er de lokale kulturtilbud, som giver liv, og som kan få flere til at bosætte sig også udenfor de store byer.

En forsat svækkelse af museerne vil være katastrofal, fordi det undergraver, at museerne kan levere ny viden og nyskabende udstillinger og andre indsigter i årene fremover. Hvis vi ikke sikrer, at museerne har rammerne, så er der en udtalt risiko for, at museerne ikke kan levere ny viden for de besøgende.

En lang række partier på tværs af Folketinget har heldigvis talt for at fjerne omprioriteringsbidraget helt på denne finanslov. Vi håber, at de kommer i mål, og at kultur anerkendes som en naturlig del af velfærdssamfundet på linje med uddannelse, sundhed og infrastruktur. Tilsammen udgør de afgørende dele i velfærden som kan fremme, at borgerne kan opnå det gode liv.

Formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Læserbrev

Energinet. Banditter i habitter

Debat: Penge og politik har det åbenbart med at have en skadelig indflydelse på ærlighed og ordentlighed. Det er set mange gange, og den igangværende masteskandale er endnu et eksempel i rækken. Energinet ønskede en 170 kilometer lang højspændingslinje etableret ned gennem Vestjylland med luftledninger, der hænger på over 400 master. Den er helt åbenlyst, at de helt store tabere ved dette projekt er de mennesker, som får masterne som nabo, da de mister herlighedsværdi og får værdiforringet deres ejendomme - i nogle tilfælde mister de deres hjem og livsgrundlag. Men det kommer også til at gå ud over el-forbrugerne gennem højere el-priser. Men der er ikke kun tabere. Der er naturligvis også vindere. Og vinderne er Energinet. Energinet ønskede projektet gennemført og fik opbakning til det. Det er nemlig en forudsætning for en anden el-forbindelse: Viking link til England. Alle midler blev taget i brug, så forløbet blev ikke kønt. For eksempel skulle konsulenter levere en uvildig bedømmelse af projektet, men de blev holdt grundigt i ørerne af Energinet, således at muligheden for at grave kablet ned i jorden fremstod som umuligt. Den daværende energiminister (Energinet er statsejet) fortalte folketinget, at der ikke var lavet miljøberegninger for de to sammenhængende projekter, hvilket ikke var korrekt. Han havde fået beregninger, som viste en stor stigning i CO2-udledningen. Han begrundede også projektet med hensynet til forsyningssikkerheden, hvilket eksperter efterfølgende gennemhullede - forsyningssikkerheden på el-området er i særklasse i Danmark. Endvidere rodede han sig ud i en forklaring om, at danske vindmøller til tider stod stille på grund af manglende kabling i Danmark. Men sandheden er, at det er manglende kabling i Tyskland, som er årsagen til det. Vi må have ærligheden og ordentligheden tilbage. Som konsekvens af sagens forløb må opførelsen af el-forbindelserne udskydes, indtil sagen er uvildig belyst og behandlet igen politisk. Andet vil være en skandale i skandalen.