Debat

Debat: Folketingets åbning – rigets stilling, respekt for håndværket og farveblind blokpolitik

Annonce

I sidste uge åbnede folketingsåret. Det første med Mette Frederiksen som statsminister. Og dermed hendes første åbningstale.

Det fremgår af Grundlovens §30, at statsministeren ved folketingets åbning skal give ”en redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringens påtænkte foranstaltninger”.

De fleste har efterfølgende karakteriseret den del af talen, som handler om rigets almindelige stilling – og med rette synes jeg – som meget dyster. På den anden side var der også mange der mente, at Poul Schlüters åbningstaler altid var overoptimistiske med sætningen om, at det ”går ufatteligt godt”.

Men jeg tror ikke det gavner respekten for det politiske håndværk, at man så åbenlyst ønsker at fremme ens fremtidige politiske resultater på baggrund af et forværret billede af den faktiske situation

Omkring den del af talen, som burde handle om regeringens påtænkte foranstaltninger, er mange også enige om, at indholdet var tyndt. I hvert fald tyndt i forhold til helt konkrete forslag og initiativer.

Til gengæld rakte hun armen ud til bredt samarbejde. Også hen over midten. Efterfølgende har regeringen besluttet at forsøge at lave en finanslov gennem blokpolitik. En rød blokpolitik. Men jeg formoder, at Mette Frederiksens tidligere modstand mod blokpolitik var farveblind.

Der skal selvfølgelig være plads til politisk uenighed, men under en åbningsdebat bør man også kunne diskutere nye løsninger fordomsfrit. Heldigvis var åbningsdebatten ikke udelukkende et møde mellem de to velkendte argumenter: ”Du er dum”, og ”det kan du selv være”.

Carl Holst
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Kultur

Grønkjær og Aske måtte se sig slået

Lemvig

Caféen rives ned for at genopstå

Annonce
Lemvig-Thyborøn For abonnenter

Må hjem og arbejde med angrebsspillet på træningsbanen

Annonce
Læserbrev

Miljø. Den grønne omstilling kan kun gå for langsom

Debat: Tak til Lone Belling, ledelses- og organisationskonsulent, for sit debatindlæg (Den grønne omstilling begynder med dit første skridt) at opridse de mange overvejelser, vi alle bør fremskynde i en fart, om vi vil børn og børnebørnene et liv efter deres forældre og bedsteforældre, der aldersmæssigt tilsammen spænder over størstedelen af den tidsperiode, hvor samfundene gik amok i et støt stigende forbrug til i dag, hvor vi med et "brug og smid væk" samfund er ved at udrydde naturen, og dermed livsgrundlaget, omkring os i lutter uforstand. Det er - som du er inde på - lettere at tillægge sig nye vaner, end det er at komme af med dem igen. Og af samme grund når vi det ikke i tide, dersom man blot afventer befolkningen af egen kraft får vanerne lagt om. Denne omstilling skal sideløbende med den stigende forståelse for det er nødvendigt, hjælpes på vej ved at man politisk tvangsomstiller samfundsindretningen til et meget mere lavt forbrugende samfund, hvilket blot vil ændre det vi er vant til, til nye vaner. Moder Natur giver ikke menneskeheden noget valg. Gør vi det ikke selv i en fart, vil Moder Natur gøre det for os på en umoderlig meget lidt kærlig, for ikke at sige, en overordentlig brutal måde. Her er slet ingen forhandling mulig, for vi har kort og godt ikke noget valg!