Annonce
Debat

Debat: FLAG-evaluering viser gode resultater, ’når planer går i fisk’

Annonce

Den danske FLAG-ordning er netop blevet evalueret af COWI, og resultatet er positivt! Evalueringen beskriver set-up’et for ordningen, som handler om, at hver FLAG-forening laver en udviklingsplan og ansætter en koordinator, hvorefter lokale virksomheder og organisationer kan søge støtte og få hjælp til fremme af ideer, som falder ind under planen. FLAG-bestyrelsen indstiller projekterne til Erhvervsstyrelsen, som udfører legalitetskontrol og udbetaler støttebeløbene.

På europæisk plan er der oprettet knap 370 FLAG’er, hvoraf 10 er danske. Fra EU’s side er argumentet for at støtte FLAG’erne, at lokale ideer, initiativer og ressourcer tages som udgangspunkt for udvikling, og at der arbejdes på tværs af sektorer som fiskeri, turisme og kulturinstitutioner for at opfange og udvikle nyskabende løsninger. Denne tilgang til udvikling kaldes CLLD (community-led local development). CLLD placerer lokalbefolkningen i førersædet, så de kan beslutte, hvordan de vil bruge EU-finansiering til at forbedre deres område.

Men hvad er det for projekter, de danske FLAG’er sætter i værk? Et eksempel er Motorfabrikken Marstal, som med midler fra FLAG-ordningen har renoveret en del af en gammel fabrik og er ved at skabe et innovativt kontormiljø, hvor iværksættere kan leje et kontorlokale og deltage i kurser og workshops. På et senere tidspunkt planlægges yderligere renovering til konferencefaciliteter og et værksted, der bygger på både traditionelt håndværk og nye digitale maritime industrier. En stor del af de gamle maskiner findes stadig i bygningen, og man vil genoplive bygningerne i overensstemmelse med deres tidligere brug, da det kan skabe merværdi og inspirere iværksættere. Projektet er med til at udvide opfattelsen af, hvad maritime erhverv er. Det anses som vigtigt for også at få unge mennesker og tilflyttere til at bo og arbejde i kystsamfund.

Et andet projekteksempel er Kerteminde Maritime Haver, som har opnået støtte til at etablere en besøgs- og formidlingsattraktion, der kobles sammen med sejlads med turister. Turisterne vil som et stop på turen modtage historier om og smagsprøver af tang og skaldyrsproduktion. Projektet er netop et godt eksempel på, hvordan lokalområder kan have gavn af at erfaringsudveksle og lære af hinanden. Kerteminde Maritime Haver er således blevet opbygget på basis af både lokal viden og erfaringer med en lignende havhave ved Ebeltoft.

De maritime erhverv har aldrig været lukkede om sig selv. En anbefaling om en understøttelse af flere samarbejdsprojekter kunne bringe nye og frugtbare koblinger af projektideer med sig.

COWI’s evaluering fastslår, at FLAG’erne allerede har opfyldt en del af de mål, som fra nationalt hold har været opstillet for deres indsats for programperioden 2014-2020. FLAG’erne er lykkedes med at få iværksat relevante projekter, skabe beskæftigelse og være en solid sparringspart for projektansøgere i deres lokalområder. Dette selvom ansøgningsprocessen beskrives som forholdsvis indviklet. Der er også skabt resultater, som er sværere at måle, som bedre fællesskab i lokalområder, bedre oplevelser og rammebetingelser.

Hvad angår samarbejdsprojekter lever man imidlertid ikke op til det ved programstart fastsatte mål om, at der skal gennemføres samarbejdsprojekter mellem FLAG’er i Danmark og mellem danske og udenlandske FLAG’er. Der er nemlig ifølge evalueringen kun iværksat 1 samarbejdsprojekt ud af et samlet måltal på 18 projekter. Samarbejdsprojekter er netop vigtige for at øge muligheden for nyskabende erhvervsaktivitet, for opnåelse af kritisk masse for et projekt, for at indgå i nye netværk, eller for at få adgang til nye markeder. Så når der ikke er fastlagt nogle anbefalinger for FLAG-delen af evalueringen, kunne dette godt være et område at komme med én!

Anette Aagaard Thuesen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Lemvig

Første soja-båd til Thyborøn

Annonce
Læserbrev

Politik. Vi skal arbejde os ud af klimakrisen

Debat: Som konservativ energiordfører er jeg meget tilfreds med den nye klimalov, hvor Danmark igen viser omverdenen, at vi vil gå forrest i den grønne omstilling. Med klimaloven forpligter vi os til at reducere Danmarks CO2-udspil med 70 procent i 2030 og være helt klimaneutrale i 2050. Det er meget ambitiøst, men jeg tror på, at det kan lade sig gøre, hvis vi fortsætter med mere energi fra vindmøller og mere omstilling til el fremfor fossile brændstoffer. Vi har ikke alle løsninger i dag, men vi kan omvendt ikke sidde med hænderne i skødet. Selvom vi ikke kender hele vejen, kan vi godt sige, at vi kender målet. Det har jeg også noteret mig, at erhvervslivet mener. Vækst og arbejdspladser er forudsætningen for vores børns fremtid, og ikke mindst for den grønne omstilling. Den grønne omstilling handler ikke om, at vi skal lukke og slukke for hele for vores samfund, men om at udvikle vores samfund til at blive CO2-neutralt om 30 år. Allerede før valget sagde vi, at vi ønskede en ny klimalov med bindende femårige delmål og et styrket klimaråd. Det har vi også fået i aftalen, og det er vi selvfølgelig rigtig glade og stolte af. Derudover har vi sikret, at den grønne omstilling sker sammen med erhvervslivet. Kvoteannulleringer vil blive brugt i mindst muligt omfang, fordi vi har sikret, at aftalepartierne skal være enige om at bruge dem. Vi skal arbejde os ud af krisen, og vores hensigt er at skabe en grønne omstilling på en billig og effektiv måde, der skaber jobs. Vi skal lave grøn omstilling uden at revolutionere vores hverdag og traditioner. Vi skal hverken stoppe med at spise dansk mad, eller lukke produktionen i Danmark så vi mister vores jobs. Vi skal ikke holde op med at bruge strøm, men vi skal bruge grøn strøm og bruge den effektivt – og huske at slukke lyset efter os. Det er sund fornuft. Vi skal finde ud af, hvordan vi gør tingene smartere. Erhvervslivet er allerede gået foran, og de ser potentiale i den grønne omstilling og masser af jobs. I Danmark er vi heldigvis rigtig dygtige til at tænke innovativt og få det bedste ud af de teknologiske muligheder. Derfor er vores virksomheder også klar til at udvikle de løsninger der gør, at vi kan få en grønnere hverdag uden at skulle opgive flæskestegen til jul og sommerferien til de varme lande.