Annonce
Debat

Debat: Er effektiviseringskrav til nye sygehuse grebet af den blå luft?

Annonce

Sundhed: Det kan godt være, at historien fløj under massemediernes radar, men der er ingen tvivl om, at det var en vigtig afdækning, der skete i fredags. Her afslørede mediet Dagens Medicin nemlig, at grundlaget for de høje effektiviseringskrav fra staten til de nybyggede sygehuse mildt sagt er usikkert. Ja faktisk lader det ifølge Dagens Medicin til, at hverken Sundhedsministeriet eller de eksperter, der vejledte den daværende regering, der vedtog kravene, kan begrunde størrelsen på effektiviseringskravene. Der bliver henvist til nogle erfaringer fra Norge, hvor man angiveligt skulle have effektiviseret – altså sparet – 11 procent på det nybyggede hospital. Problemet er bare, at ingen i Norge åbenbart har kendskab til et nybygget hospital, der har oplevet de nævnte effektiviseringer.

Hvad har det så af konkret betydning for det danske sundhedsvæsen og ikke mindst for patienter, læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter med videre? Jo, se blot til Aarhus Universitetshospital. Her blev effektiviseringerne i første omgang de facto til et sparekrav, hvor man beskærer hospitalet svarende til procentsatsen, der skal effektiviseres for. Det er nu nedsat fra 8 til 6 procent med budgetaftalen i Region Midtjylland for 2020. Det er jo indlysende, at når sparekniven bliver ved med at skære løs, har det altså negative konsekvenser for patienterne. Det er ødelæggende for lægers og andre sundhedsprofessionelles betingelser for at give den bedste behandling.

Med tanke på, at der er nye sygehuse på vej i Odense, Køge, Aalborg, Gødstrup ved Herning, Bispebjerg og en række andre steder rundt i landet, kan det kun gå for langsomt med at få undersøgt grundlaget for effektiviseringskravene. Hvis det skulle vise sig, at der ikke er dokumentation for at have de høje effektiviseringskrav, er det selvfølgelig meget problematisk. Især hvis de høje krav også er urealistisk høje. Der er tale om så store beløb i de forskellige sygehusbyggerier, at det både får og har konsekvenser for vores muligheder for at hjælpe patienterne i et i forvejen underfinansieret sundhedsvæsen. Jeg er bekymret for, om de næste hospitalsbyggerier kommer til at gennemgå samme budgetøvelser som i Aarhus.

Derfor må og skal vi have fakta på bordet. Hvordan er det endt med effektiviseringskrav på op til 8 procent? Er det realistiske krav – og er der overhovedet grundlag for at holde fast i det? Jeg kan konstatere, at sundhedsministeren er blevet indkaldt til samråd om sagen. Det er jeg meget spændt på, hvad der kommer ud af. Ret skal være ret; effektiviseringskravene blev aftalt mange år, før den nuværende sundhedsminister satte sig på posten. Men afdækningen af problemerne og ikke mindst en løsning af dem ligger naturligvis på Magnus Heunickes bord, så Lægeforeningen holder øje med det videre forløb.

Man må sige, at det ganske enkelt er bekymrende, hvis kravene om milliardeffektivisering på nye sygehuse hviler på forkerte tal. Og det er en skandale, hvis de høje effektiviseringskrav også er urealistisk høje. Er de det, skal de naturligvis laves om. Det ligger fuldstændig fast. Vores sundhedsvæsen er i forvejen presset efter næsten et årti med underfinansiering. Derfor kan det kun gå for langsomt med at komme til bunds i denne sag.

Andreas Rudkjøbing
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Læserbrev

Energinet. Banditter i habitter

Debat: Penge og politik har det åbenbart med at have en skadelig indflydelse på ærlighed og ordentlighed. Det er set mange gange, og den igangværende masteskandale er endnu et eksempel i rækken. Energinet ønskede en 170 kilometer lang højspændingslinje etableret ned gennem Vestjylland med luftledninger, der hænger på over 400 master. Den er helt åbenlyst, at de helt store tabere ved dette projekt er de mennesker, som får masterne som nabo, da de mister herlighedsværdi og får værdiforringet deres ejendomme - i nogle tilfælde mister de deres hjem og livsgrundlag. Men det kommer også til at gå ud over el-forbrugerne gennem højere el-priser. Men der er ikke kun tabere. Der er naturligvis også vindere. Og vinderne er Energinet. Energinet ønskede projektet gennemført og fik opbakning til det. Det er nemlig en forudsætning for en anden el-forbindelse: Viking link til England. Alle midler blev taget i brug, så forløbet blev ikke kønt. For eksempel skulle konsulenter levere en uvildig bedømmelse af projektet, men de blev holdt grundigt i ørerne af Energinet, således at muligheden for at grave kablet ned i jorden fremstod som umuligt. Den daværende energiminister (Energinet er statsejet) fortalte folketinget, at der ikke var lavet miljøberegninger for de to sammenhængende projekter, hvilket ikke var korrekt. Han havde fået beregninger, som viste en stor stigning i CO2-udledningen. Han begrundede også projektet med hensynet til forsyningssikkerheden, hvilket eksperter efterfølgende gennemhullede - forsyningssikkerheden på el-området er i særklasse i Danmark. Endvidere rodede han sig ud i en forklaring om, at danske vindmøller til tider stod stille på grund af manglende kabling i Danmark. Men sandheden er, at det er manglende kabling i Tyskland, som er årsagen til det. Vi må have ærligheden og ordentligheden tilbage. Som konsekvens af sagens forløb må opførelsen af el-forbindelserne udskydes, indtil sagen er uvildig belyst og behandlet igen politisk. Andet vil være en skandale i skandalen.