Annonce
Debat

Debat: Donald Trumps første tre år i medgang og modgang

Den positive udvikling i USAs økonomi og aktiemarkeder er nok den bedste indikator på erhvervslivets tilfredshed med Trumps indsats til dato.

Annonce

I dag er det præcis tre år siden, at Donald Trump vandt præsidentvalget med sit besnærende slogan "Make America Great Again". Det store spørgsmål er, om han kan vinde valget næste år og blive siddende fire år mere?

Umiddelbart tegner udsigterne ikke lovende: Valgskampen er i fuld gang, men allerede næste uge starter den offentlige TV-transmitterede kongreshøring i Repræsentanternes Hus om en mulig rigsretssag mod Trump i forbindelse med et telefonopkald til Ukraines præsident Zelenskyj om undersøgelse af Joe Bidens søn Hunter. Trump afviser naturligvis alle anklager om at have afpresset Ukraines præsident.

Og denne afvisning har Trump tilsyneladende fået uventet medhold i efter, at Zelenskyj onsdag klart har tilkendegivet, at han ikke selv har følt sig presset på nogen måde af Trump. Det har fået den magtfulde republikanske senator Lindsay Graham til straks at kræve rigsretssagen afblæst. Til CNN og andre medier har han betegnet sagen som en stor gang "B.S." (bullshit).

Men først en kort status over, hvad Trump rent faktisk har opnået af konkrete resultater de seneste tre år: Her springer det straks i øjnene, at det fra alle sider anerkendes, at præsidenten ihærdigt og konsekvent forsøger at indfri de valgløfter, han har afgivet under valgkampen, hvilket faktisk må siges være en sjældenhed i politik.

Her er blot nogle få af de vigtigske resultater og initiativer indtil dato:

- Skattereformen vedtaget 2017 er en succes og den første gennemgribende af slagsen i over 30 år.

- Det mexikanske grænsehegn - som var valgkampens hovedtema 2016 - gør faktisk betydelige fremskridt. Ifølge Washington Post i denne uge er der i dag færdiggjort 125 kilometer i form af 10 meter høje stålpalisader. Yderligere godt 250 kilometer er under konstruktion, og de sidste 450 kilometer befinder sig i projekteringsfasen. Det amerikanske told- og grænsevæsen (CBP) oplyser, at de planlagte i alt godt 800 kilometer hegn ventes at være på plads i løbet af det næste års tid (og dermed meget bekvemt inden præsidentvalget).

- Handelsaftalen med Kina synes nu snart indenfor rækkevidde og har sat gang i optimisme og fremgang på de globale aktiemarkederne.

- Natobyrdefordeling: Trump har tilsyneladende skabt bred forståelse for at alle medlemslande - inklusive Danmark - skal bringe deres årlige forsvarsudgifter op på to procent af BNP.

- Opgradering af den sikkerhedspolitiske strategi i Arktis: Herunder initiativer til en ny og mere aktiv Grønlandspolitik med åbning af konsulat og tilbud om at købe Grønland ud af Rigsfælleskabet.

Da Donald Trump således allerede har indfriet adskillige af sine valgløfter og arbejder konsekvent og standhaftigt videre på udestående, er hans popularitet øget betydeligt hos egne vælgere. Derimod er det modsatte tilfældet hos Demokraterne og i flere navnlig vesteuropæiske lande, hvor Trump næsten lige fra dag ét er blevet mødt med betydelig skepsis og kritik: Men dansk erhvervsliv ser ganske anderledes nuanceret og positivt på Donald Trump. Det er tilsyneladende her stadig den almindelige vurdering, at Trump fører en fornuftig borgerlig vækst- og sikkerhedspolitik.

Og gennemgående er der tilfredshed at spore over opsvinget i USA i løbet af Trumps tre år ved magten. Væksten i BNP har ligget stabilt på knap tre procent i 2018 og ventes i år at nå op på samme eller lidt højere niveau. Som følge heraf forudses beskæftigelsen at øges og arbejdsløsheden at holde sig godt under de fire procent - den lavest registrerede ledighed i over 50 år. Og disse robuste nøgletal har bragt det amerikanske aktiemarked op på nye rekordniveauer med Nasdaq fremgang på knap 28 procent og Dow Jones ditto på 18 procent siden årsskiftet. Denne optimisme har heldigvis bredt sig til de europæiske og asiatiske markeder i takt med de stigende forventninger til en snarlig handelsaftale med Kina.

Den positive udvikling i USAs økonomi og aktiemarkeder er nok den bedste indikator på erhvervslivets tilfredshed med Trumps indsats til dato. Og udsigterne på kortere sigt er også lovende med stabil dollarkurs, ligesom Federal Reserve for nylig atter har sænket renterne en anelse..

Alt i alt handler det dybest set måske i virkeligheden mere om præsident Trumps stil, som er alt for direkte og kontant for mange af de traditionelle "old school" politikere i USA og Europa. Der er flere spekulationer i gang om Trump nu også holder alle fire år i sin første embedsperiode: Eller om han når at blive tvangsafsat i en forestående rigsretssag på grund af Ukraine skandalen.

Hertil kommer eventuelle skattesager og beskyldninger om andre lyssky transaktioner Men hans egne tilhængere er naturligvis ikke i tvivl om, at Trump står til genvalg om præcis et år.

Hvorom alting er bliver det nok en presset Trump, verden kommer til at opleve, når han om en måned står i spidsen for de 29 stats- og regeringschefer på Nato-topmødet i London. Her fejres 70 års jubilæet for Natos grundlæggelse i 1949. Og her skal Trump for første gang mødes med Danmarks statsminister. Ja - hvem ved - måske får Mette Frederiksen ligefrem lejlighed til en lille korridorsnak med Trump om Grønland og det aflyste statsbesøg i september?

Jørgen D. Siemonsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Læserbrev

Energinet. Banditter i habitter

Debat: Penge og politik har det åbenbart med at have en skadelig indflydelse på ærlighed og ordentlighed. Det er set mange gange, og den igangværende masteskandale er endnu et eksempel i rækken. Energinet ønskede en 170 kilometer lang højspændingslinje etableret ned gennem Vestjylland med luftledninger, der hænger på over 400 master. Den er helt åbenlyst, at de helt store tabere ved dette projekt er de mennesker, som får masterne som nabo, da de mister herlighedsværdi og får værdiforringet deres ejendomme - i nogle tilfælde mister de deres hjem og livsgrundlag. Men det kommer også til at gå ud over el-forbrugerne gennem højere el-priser. Men der er ikke kun tabere. Der er naturligvis også vindere. Og vinderne er Energinet. Energinet ønskede projektet gennemført og fik opbakning til det. Det er nemlig en forudsætning for en anden el-forbindelse: Viking link til England. Alle midler blev taget i brug, så forløbet blev ikke kønt. For eksempel skulle konsulenter levere en uvildig bedømmelse af projektet, men de blev holdt grundigt i ørerne af Energinet, således at muligheden for at grave kablet ned i jorden fremstod som umuligt. Den daværende energiminister (Energinet er statsejet) fortalte folketinget, at der ikke var lavet miljøberegninger for de to sammenhængende projekter, hvilket ikke var korrekt. Han havde fået beregninger, som viste en stor stigning i CO2-udledningen. Han begrundede også projektet med hensynet til forsyningssikkerheden, hvilket eksperter efterfølgende gennemhullede - forsyningssikkerheden på el-området er i særklasse i Danmark. Endvidere rodede han sig ud i en forklaring om, at danske vindmøller til tider stod stille på grund af manglende kabling i Danmark. Men sandheden er, at det er manglende kabling i Tyskland, som er årsagen til det. Vi må have ærligheden og ordentligheden tilbage. Som konsekvens af sagens forløb må opførelsen af el-forbindelserne udskydes, indtil sagen er uvildig belyst og behandlet igen politisk. Andet vil være en skandale i skandalen.