Annonce
Danmark

Chok og frustration: Kæmpe Aarhus-virksomhed lukker produktionen i Danmark trods millionoverskud

Crisplant på P. O. Pedersens Vej i Skejby. Pressefoto
På trods af overskud på overskud lukker det tidligere Crisplant produktionen i Aarhus. Tillidsmand og fagforening er chokerede og uforstående.
Annonce

AARHUS: Et chok.

Sådan beskriver tillidsmand ved Crisplant, Henrik Hagemann, meldingen om, at virksomhedens produktion skal lukkes i Danmark.

En beslutning, som blev meldt ud i kantinen på P. O. Pedersens Vej i Skejby fredag klokken 13.00. Crisplant, der ejes af tyske Beumer Group, leverer bagage- og pakkesystemer, men vil i fremtiden kun have produktion i tre lande - Indien, Kina og Tyskland.

Dermed skal dele af virksomheden lukkes ned i Skejby, og der er udsigt til adskillige fyringer fra en virksomhed, som ellers brager derudad med overskud de seneste syv år i træk.

Og det undrer tillidsmanden samme sted.

- Vi har rekordhøjt overskud, og så får vi pludselig at vide, at man vil lukke produktionen ned. Det er dybt frustrerende. Men vi får ingen plan eller nærmere information om, hvor mange der skal fyres, så folk er gået i panik, siger Henrik Hagemann, der er fællestillidsmand for 170 timelønnede.

Vi føler, der er blevet smidt en bombe. Der startede endda to medarbejdere i fredags, som har sagt andre jobs op, og der er ingen der har sagt til dem, eller os, at der er fyringer på vej

Tillidsmand, Henrik Hagemann

Dansk Metal uforstående

Crisplant A/S har i alle af de seneste fem år haft et overskud på mindst 40 millioner kroner, og i 2018 lød resultatet på 108 millioner kroner efter skat.

Hos Dansk Metal er man derfor også chokerede over fredagens melding

- Det er en sund virksomhed med en god vækst, så vi står helt uforstående over for det. De har bragende overskud og har helt op til meldingen hyret folk til virksomheden i Skejby, fortæller Daniel Dallerup, afdelingsformand i Østjylland.

Han er heller ikke imponeret over ledelsens håndtering af sagen.

- Man melder det ud uden en tidsplan, uden et antal, der skal fyres, og det skaber en masse usikkerhed og frustration. Det er ikke sundt for sådan en virksomhed, lyder det fra afdelingsformanden.

Planen har været kendt længe

Hos Beumer Group forklarer økonomidirektør, Mads Christensen, at planerne om en mulig lukning af produktionen i Danmark har været på vej længe.

Allerede i 2015 blev det meldt ud fra ledelsen i Tyskland, at man kun ville producere tre steder i verden, og at Skejby ikke var en af dem.

- Beslutningen blev bekræftet igen i 2017, og nu er vi kommet dertil, at vi skal til at se på setuppet i Aarhus, og det er det, vi har meldt ud fredag, siger Mads Christensen, der mener det giver gennemsigtighed at melde det ud nu.

- Vi kommer med information løbende omkring planerne. Det er sådan, vi gør. Medarbejderne kommer ikke til at leve i uvished i seks måneder, og det har været kendt i fire år, men forskellen er, at vi nu melder ud, at vi begynder at arbejde med det, fortæller økonomidirektøren.

Crisplant/Beumer Group

  • Crisplant blev stiftet i 1951
  • Blev opkøbt af deres tyske konkurrenter Beumer Group i 2009, men blev liggende på adressen i Skejby.
  • Præsenterede i 2018 et overskud på 109 millioner kroner,
  • Åbnede i 2018 nyt kontor i Aalborg til 25 medarbejdere, der arbejder med udvikling

En langsigtet beslutning

Beumer Group har i alt 770 ansatte i Danmark.

Hvis man lukker produktionensdelen ned i Aarhus, som primært består af montage og test af systemer, frygter tillidsmand og Dansk Metal, at det kan betyde, at op i mod 150 stillinger forsvinder.

- Det har altid en stor betydning at lukke en produktion. Der er ikke kun tale om nogle timelønnede medarbejdere, for hvis man ikke skal lave produktion, så er der tegnere og underleverandører, der også bliver ramt. Det spreder sig som et spind, fortæller afdelingsleder fra Dansk Metal, Daniel Dallerup.

Medarbejderne i Skejby er overraskede og frustrerede over nyheden. Her fra kantinen.

En langsigtet beslutning

Det er for tidligt at snakke om, hvor mange der skal fyres, fortæller Beumer Group. Man skal heller ikke se beslutningen som et udtryk for, at det ikke er gået godt nok i Aarhus, lyder det videre.

- Det er en strategisk beslutning, der er taget for flere år siden. Den handler ikke om, hvorvidt det går godt i Aarhus eller ej. Det er en langsigtet beslutning, som vi nu vil føre ud i livet.

Det har man ikke meget tilovers for i Skejby.

- Vi føler, der er blevet smidt en bombe. Vi har ansat 16-18 kollegaer i produktionen indenfor de seneste to år. Der startede endda to i fredags, som har sagt andre jobs op, og der er ingen der har sagt til dem, eller os, at der er fyringer på vej, siger tillidsmand, Henrik Hagemann.

Crisplant blev i 2009 opkøbt af tyske Beumer Group og laver systemer til sorteringsanlæg og bagagehåndtering. Pressefoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
112

Ung mand kørte galt på Strandvejen

Annonce
Lemvig

Så er der sat dato på ny kostskole

Annonce
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.