Annonce
Danmark

Brexit er her: Esbjerg Havn er forberedt på brexit

På Esbjerg Havn har man blandt andet gjort klar til, at der på pladsen her kan opbevares ekstra trailere, der skal sejles til England fra Esbjerg i stedet for at blive transporteret gennem den Engelske Kanal. Foto: Martin Ravn
Om bare to uger vinker Storbritannien efter planen farvel til EU, når brexit træder i kraft 31. oktober. På Esbjerg Havn har man forberedt sig på, hvad brexit betyder for godstransporten mellem Danmark og England. Selv om ingen endnu ved, hvad brexit reelt kommer til at betyde, er Esbjerg Havn klar til de ændrede arbejdsgange.
Annonce

Brexit: Solen prøver ihærdigt at trænge igennem den grå, disede efterårshimmel, der hænger tungt over Esbjerg Havn. Kurt Mathiesen kører frem til det lille anlæg, der giver adgang til havneområdet. Han indtaster en kode, og en bom åbner sig foran bilen.

- Ligesom alle andre havne i landet er vi terrorsikret på alle tænkelige måder. Man kan kun komme ind med kort eller kode, siger havneassistenten og kører forbi bommen i den lydløse elbil.

Den store havnefront åbner sig. 4,5 millioner kvadratmeter. Så stor er Esbjerg Havn. En havn, der ligesom store dele af det danske erhvervsliv gennem den seneste tid har forberedt sig på brexit. Men i virkeligheden er det begrænset, hvor meget havnen kan forberede sig inden 31. oktober, hvor Storbritannien efter planen vinker farvel til EU.

Tre ændringer på Esbjerg Havn i forbindelse med brexit

1 Toldstyrelsen på Esbjerg Havn er flyttet i større lokaler på en mere central placering på havnen. I alt har Toldstyrelsen ansat 42 nye medarbejdere i forbindelse med brexit - de tre af dem er blevet ansat på Esbjerg Havn.

2 Et nyt område på Esbjerg Havn er blevet klargjort, hvis der skulle komme mere gods til Esbjerg, som skal opbevares på havnen i forbindelse med øget toldbehandling.

3 Blue Water Shipping har i forbindelse med forberedelserne til brexit på vegne af Fødevarestyrelsen oprettet et såkaldt BIP-center (Border Inspection Post) på Esbjerg Havn. Centeret er et veterinærkontrolcenter, hvor dyrlæger skal inspicere animalske varer, både fødevarer og non-food som eksempelvis hundefoder, der kommer fra Storbritannien til Danmark.

Ekstra trailerplads

Kurt Mathiesen peger ud mod en stor plads med havet på den ene side og resten af Esbjergs havnemiljø på den anden. Pladsen, der er på størrelse med flere fodboldbaner, ligger i den fjerneste afkrog på Østhavnen. Og lige netop den plads kan få stor betydning, hvis mængden af gods fra Danmark til England kommer til at stige i forbindelse med brexit.

- Det er her, vi forestiller os, at vi kan udvide til ekstra trailere, hvis det bliver nødvendigt, fortæller Kurt Mathiesen.

I dag kommer 200 trailere, som skal videre til Immingham i England, igennem Esbjerg Havn hver eneste dag. Men med brexit kan det tal komme til at se væsentlig anderledes ud.

- I virkeligheden ved vi ikke, hvordan fremtiden kommer til at se ud. Det kan tænkes, at vi fremover skal håndtere 800 trailere om dagen i stedet for 200 - og det kan da blive en udfordring. Men med pladsen her kan vi have væsentlig flere trailere stående, end vi er vant til i dag.

Kan kun gisne om fremtiden

Om der kommer flere trailere til Esbjerg Havn, når brexit er trådt i kraft, er endnu uvist. I og med, at der sker en øget toldbehandling på varer mellem Europa og Storbritannien, kan der opstå ventetid for lastbilerne ved den Engelske Kanal. Og den ventetid kan betyde, at flere chauffører vil benytte muligheden for at komme til England via Esbjerg Havn.

- Vi kan kun gisne om, hvad det kommer til at betyde for havnen. I dag har vi én afgang om dagen seks gange om ugen til England, og det kan tænkes, at der kommer til at være flere afgange fremover. Men det hele kommer an på, om det sker en stigning i mængden af gods, siger Kurt Mathiesen og fortsætter:

- Vores rolle på havnen kommer ikke til at ændre sig væsentligt på grund af brexit. Vi har haft godstransport til England siden 1874. Og grunden til, at der overhovedet blev anlagt en havn her, var den store eksport af landbrugsvarer til England. Selv om Storbritannien ikke er en del af EU længere, betyder det ikke, at vi stopper med at eksportere varer til England via Esbjerg Havn.

Brexit er her

Et flertal af briterne har ved en folkeafstemning stemt for, at Storbritannien skal forlade EU. Det skulle allerede være sket, men er udskudt flere gange, og brexit skal efter planen nu blive en realitet 31. oktober.

EU og Storbritannien forhandler i disse dage på højtryk om vilkårene for skilsmissen. Uanset om det ender med en mindelig aftale om fremtidigt samarbejde eller med et såkaldt hårdt brexit, vil det få store konsekvenser for Danmark og vores samhandel med naboen mod vest.

Avisen Danmark ser i en række artikler på, hvordan brexit allerede kan mærkes her til lands og på, hvad briternes farvel til EU kan komme til at betyde i fremtiden. Dette er første afsnit.

Forberedelser på havnen

Ved siden af det store område med plads til de ekstra trailere, ligger en nyere rampe til de skibe, der sejler mellem Danmark og England. Rampen blev allerede taget i brug i december 2017. Af logistiske årsager valgte man på Esbjerg Havn at flytte havnens RoRo-transport (transport af gods på trailere, der rulles af og på skibene, red.) til Østhavnen, hvilket har givet lastbilerne direkte adgang til E20.

Den nye rampe gør det nemmere for lastbilerne at komme hurtigt videre, når de er i land.

Udover den nye opbevaringsplads til trailere, en rampe på Østhavnen tættere på motorvejen og større lokaler til Toldstyrelsen, er man i gang med at bygge en ny terminal på havnen. 40.000 kvadratmeter, som blandt andet skal bruges til opbevaring af personbiler. Eftersom Esbjerg Havn er den havn i Danmark, hvor der importeres flest biler til, har man valgt at bygge en terminal, hvor op mod 2000 biler kan opbevares, indtil de skal klargøres og sendes ud til forhandlerne.

Kurt Mathiesen, der er havneassistent på Esbjerg Havn, fortæller, at havnen er forberedt på, at der kan ske en stigning i antallet af trailere, der skal frem og tilbage mellem Danmark og Storbritannien, når brexit indtræffer. Foto: Martin Ravn
Af frygt for illegale invandrere er terminalen, hvor skibene sejler til og fra, afspærret med stålhegn og pigtråd. Foto: Martin Ravn
Selv om det er svært at forberede sig på, hvad der kommer til at ske på Esbjerg Havn, når Storbritannien vinker farvel til EU, er Kurt Mathiesen overbevist om, at han og kollegerne er klar på Esbjerg Havn. Foto: Martin Ravn
Toldstyrelsen på Esbjerg Havn er rykket i større lokaler og har ansat yderligere tre medarbejdere, så styrelsen er klar til det brexit. Foto: Martin Ravn
Hvis toldbehandlingen fremover kommer til at tage længere tid ved den Engelske Kanal, kan det betyde, at der kommer flere lastbiler med gods, der sejler fra Esbjerg til Immingham. Foto: Martin Ravn
Esbjerg Havn er klar til det kommende brexit, selv om det endnu ikke står klart, præcis hvordan det kommer til at påvirke havnen. Foto: Martin Ravn
Esbjerg Havn er klar til det kommende brexit, selv om det endnu ikke står klart, præcis hvordan det kommer til at påvirke havnen. Foto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Lemvig

Første soja-båd til Thyborøn

Annonce
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.