Annonce
Danmark

Bredbåndspulje får private aktører til at vågne op

Ifølge Energifyn udlægger de kun bredbånd med støtte fra bredbåndspuljen, hvis det ikke kan betale sig at gøre det på markedsvilkår. Pressefoto: Energifyn
Flere steder, som på Nordfyn, er bredbåndspuljen årsag til, at private aktører udruller bredbånd i stor stil, selvom der ender med ikke at være støttemidler i projektet. Landdistritkternes Fællesråd kalder det bredbåndspuljens afledte effekt.
Annonce

Bredbånd: Det er ikke kun udrulning af hurtigt internet for 100 millioner kroner, landets yderområder mister, hvis bredbåndpuljen bliver nedlagt, som der er lagt op til i regeringens finanslovsudspil. Det er også forbedringer af internet steder, hvor bredbåndspuljen ikke bevilger støtte. Sådan lyder det fra Landdistrikternes Fællesråd.

- Der er en afledt effekt af bredbåndspuljen. Ved flere projekter, som ikke ender med at få tilskud, er tilslutningsprocenten så høj, at lokale bredbåndsudrullere siger, de godt kan se en businesscase alligevel. Men det var ikke sket, uden der havde været en proces omkring det, hvor blandt andet tilslutningsprocenten er blevet afklaret. Puljen og det engagement, den skaber, har gjort en stor forskel, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

Et af de steder, hvor der er udrullet bredbånd i stor stil uden en eneste støttekrone fra bredbåndspuljen er Nordfyns Kommune. Her satte en arbejdsgruppe sig i 2017 for at få forbedret internettet i seks store landområder i kommunen gennem støtte fra bredbåndspuljen.

Tilslutning overraskede

De indgik et samarbejde med Energifyn og begyndte at indsamle bindende tilmeldinger i lokalområdet. Men den store tilslutning til projektet overraskede både de lokale ildsjæle og Energifyn.

- Nordfyns-projektet begyndte med henblik på at søge bredbåndspuljen, fordi vi ikke regnede med, at tilslutningen ville være høj nok til, vi kunne få en businesscase til at hænge sammen. Men da de lokale ildsjæle nået op på en tilslutning på 70 procent af husstandene, kunne vi se, det kunne hænge sammen økonomisk, siger bredbåndsdirektør ved Energifyn, Carsten Nedergaard Hansen.

Derfor endte det med, at projektet slet ikke ansøgte om midler fra bredbåndspuljen. I stedet traf Energifyn i oktober 2017 beslutning om at udrulle fibernet i seks store områder på Nordfyn på kommercielle vilkår. En beslutning, der ikke var blevet truffet, hvis ikke det var for det store forarbejde, der var lavet i forbindelse med arbejdet for at søge bredbåndspuljen.

Energifyn bekræfter, at der på den måde er en afledt effekt af bredbåndspuljen.

- Bredbåndspuljen er medvirkende til at få skabt lyst og interesse til at forsøge at få udrullet bredbånd i mindre befolkede lokalområder, siger Carsten Nedergaard Hansen.

- Bureaukratiske puljepenge

Et af kritikpunkterne mod bredbåndspuljen har været, at den i nogle tilfælde støtter projekter i områder, hvor markedskræfterne på sigt selv ville have sørget for, der blev rullet bredbånd ud. Men hos Energifyn vil de så vidt muligt gerne undgå støtte fra bredbåndspuljen, lyder det fra bredbåndsdirektøren. Derfor skrinlagde de også planen om at søge støtte fra puljen, så snart det viste sig, at de selv kunne få det til at hænge sammen økonomisk.

- Der er rigeligt bureaukrati i at ansøge om bredbåndspulje-midler. Det er ikke noget, vi bare gør for sjovs skyld. De steder vi har fået bredbåndspuljemidler, er projekter, hvor vi ikke ville være kommet med fibernet på almindelige kommercielle vilkår - altså områder, der ville være alt for dyre i forhold til antallet af husstande, siger Carsten Nedergaard Hansen og fortsætter:

- Det ligger i vores tilgang til markedet, at vi agerer efter markedsvilkår. Det er også det, Folketinget vil have, vi skal gøre. Når vi er ude og kigger på et område ser vi på, hvad det vil koste at etablere fibernet der, og hvor stor tilslutning, der skal til, før vores investering kan hentes hjem over en årrække.

Hvis muligheden for at søge bredbåndspuljemidler lukkes, vil borgere i landdistrikter, hvor der er langt mellem husene, skulle betale en langt større etableringsafgift, hvis de ønsker bredbånd.

- Umiddelbart tænker jeg, at en nedlæggelse af puljen vil betyde, at der vil være områder på Fyn, der ikke kommer fibernet ud, siger bredbånddirektøren.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Lemvig

Første soja-båd til Thyborøn

Annonce
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.