Annonce
Danmark

Agnes er dybt skuffet over flyerstatning: Det er fuldstændig uanstændigt

Agnes Rosenlund er formand for Flyvestation Skrydstrups naboer, som langt fra er tilfredse med den kompensationsaftale, som et bredt politisk forlig landede fredag. Arkivfoto: Jacob Schultz
De kommende naboer til F-35-flyene er skuffede over den kompensationsaftale, som et bredt politisk flertal fredag præsenterede. Naboerne mener, at de cirka 1500 boligejere i den såkaldte gule zone burde få en erstatning, der er tilsvarende med det værditab, som støjen fra kampflyene kommer til at medføre.
Annonce

Kampfly: Der er ikke begejstring at hente hos naboerne til de kommende F-35-fly over den kompensationsaftale på 250 millioner, som et bredt politisk forlig fredag landede.

- Vi er dybt skuffede. Det er fuldstændig uanstændigt, at man pålægger de små lokalsamfund omkring Flyvestationen Skrydstrup så stor en økonomisk byrde, siger formand for foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboer, Agnes Rosenlund. Som en del af aftalen kan de cirka 1500 boligejere i den såkaldte gule zone, som bor længst fra flystationen i Skrydstrup enten vælge støjisolering eller få udbetalt 70.000 kroner skattefrit. Det beløb mener formanden dog langt fra er tilstrækkeligt.

- Det dækker jo slet ikke det værditab, som boligejerne, der bo tæt op af den røde zone, kommer til at opleve på grund af støjgener. Hvis man skal støjsikrer et hus mod kampfly rækker 70.000 kroner ikke langt, siger hun.

Støj gør samtale umulig

Formanden er skuffet over, at politikerne bag aftalen ikke har lyttet til foreningens ønske om at lave en kompensationsmodel, hvor erstatningen gradueres alt efter størrelsen på værditabet for boligejerne, der bor tættest op af den røde zone.

- Vi ønskede en uvildig undersøgelse af ejendomsværditabet for de her boligejer, og så måtte det være en solidarisk samfundsopgave at betale et tilsvarende erstatningsbeløb, siger Agnes Rosenlund, som frygter store konsekvenser på grund af støjgenerne.

- Det kan få store omkostninger, og vi frygter, det kan ende med tvangsauktioner. Folk er uforskyldt havnet i den her situation, så det er ikke rimeligt.

Ole Perschke Christensen er en af de naboer, der lige akkurat bor i den gule zone, og dermed mister retten til enten at få opkøbt sin bolig eller få 140.000 kroner i erstatning. I stedet kan han vælge mellem støjisolering eller 70.000 kroner i kompensation. Han mener, det er dybt uretfærdigt, at der er så stor forskel på naboer, som bor så tæt på hinanden.

- Jeg mener ikke man kan skære linjen så hårdt. Jeg er ikke mindre belastet end ham, der bor 50 meter mod nord. Man burde lave en uvildig vurdering af de individuelle gener. Min genbo kan komme væk fra hans ruin, men jeg er stavnsbundet, selvom jeg har et fint hus, siger Ole Perske Christensen og fortæller, at støjen fra kampfly overdøver fjernsynet i stuen, og at flyene gør det umuligt at tale sammen udendørs, når de drøner hen over ejendommen.

Han har selv støjisoleret sit hus, så han er dog glad for, at han nu får muligheden for at få 70.000 kroner i hånden.

"Arrogant" minister

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har fredag udtalt til avisen Danmark, at hun ikke mener, at staten er erstatningspligtig, udover kompensationen på de 70.000 kroner, som boligejerne i den gule zone nu tilbydes. Hun henviser til, at det står de påvirkede naboer frit for at føre en erstatningssag. Den udmelding vækker harme hos Agnes Rosenlund.

- Jeg synes, det er meget arrogant af ministeren at sige sådan. Jeg synes ikke, det klæder vores demokrati, at man siger, at vi bare kan lægge sag an, når der ikke er nogen tvivl om, at støjgenerne kommer til at betyde værditab. Erstatningssager er jo også dyre og tager lang tid, så der kan gå flere år, hvor folk så skal gå rundt i uvished, siger formanden, som nu håber, at kritikken fra naboerne gør, at politikerne kommer til besindelse.

- Jeg har et spinkel håb om, at det går op for dem, at det her er noget makværk, siger hun.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Lemvig

Første soja-båd til Thyborøn

Annonce
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.