Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce
Lemvig

VLTJ må klare sig uden reservetog

Annonce
Annonce
Lemvig

Nye solcelleprojekter planlægges

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Annonce
Lemvig

Nu kan der også dystes i dart og pool

Sport

Hareide: Vi viser da irerne stor respekt

Kultur

Berlinmuren på turne

Mærkedage

Dansk fotograf er i en klasse for sig

40 år: Han er tre gange blevet kåret som "Årets Pressefotograf" i Danmark, og så har han vundet den prestigefyldte World Press Photo-pris som den kun fjerde dansker i historien. Mads Nissen, der på søndag den 17. november fylder 40, er i særklasse en hyldet og erfaren fotograf. I 2014 tog han et billede, der senere har gjort ham til et anerkendt navn verden rundt. Han fik lov til at komme helt ind bag facaden hos kæresteparret John og Alex. De boede i Rusland, hvor homoseksuelle i stigende grad har været udsat for diskrimination og vold. Billedet indbragte ham efterfølgende World Press Photos pris for verdens bedste pressefoto det år. Det er ikke kun i Rusland, at Mads Nissen har været helt tæt på og bag facaden. Som 18-årig flyttede han til Sydamerika. Et kontinentet, der betyder meget for ham. Hans kendskab til landene og kulturen betød, at han i 2016 fik et tilbud fra Nobels Fredscenter om at lave en fotoserie af den colombianske præsident og nobelprismodtager Juan Manuel Santos. Men det var ikke nok for Mads Nissen at tage billeder af den øverste leder i landet. Han ville forstå konflikterne og fattigdommen i Colombia, så han tog kontakt til oprørsgruppen Farc. Her blev han inviteret inden for af kokainkokken André og talte med et Farc-medlem, der ville slå ihjel for en telefon. - Det gælder om at forstå dem det er i øvrigt også første skridt hvis man vil bekæmpe dem, sagde han sidste år til Vice. Senere fik han prisen som "Årets Pressefotograf" i Danmark for tredje gang, blandt andet for billederne fra Colombia. Mads Nissen har udgivet to bøger med sine billeder som omdrejningspunkt. Han arbejder i dag hos Politiken.

Sport

Irland og Danmark trættes ved hinanden

Sport

Joe Joe Fahn blev dansk mester

Danmark

Se Danmark: Flammerne giver ham ro

Holstebro

Ild i tre containere