Kultur

Grønkjær og Aske måtte se sig slået

Annonce
Lemvig

Caféen rives ned for at genopstå

Annonce
Lemvig-Thyborøn For abonnenter

Må hjem og arbejde med angrebsspillet på træningsbanen

Annonce
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce
Læserbrev

Miljø. Den grønne omstilling kan kun gå for langsom

Debat: Tak til Lone Belling, ledelses- og organisationskonsulent, for sit debatindlæg (Den grønne omstilling begynder med dit første skridt) at opridse de mange overvejelser, vi alle bør fremskynde i en fart, om vi vil børn og børnebørnene et liv efter deres forældre og bedsteforældre, der aldersmæssigt tilsammen spænder over størstedelen af den tidsperiode, hvor samfundene gik amok i et støt stigende forbrug til i dag, hvor vi med et "brug og smid væk" samfund er ved at udrydde naturen, og dermed livsgrundlaget, omkring os i lutter uforstand. Det er - som du er inde på - lettere at tillægge sig nye vaner, end det er at komme af med dem igen. Og af samme grund når vi det ikke i tide, dersom man blot afventer befolkningen af egen kraft får vanerne lagt om. Denne omstilling skal sideløbende med den stigende forståelse for det er nødvendigt, hjælpes på vej ved at man politisk tvangsomstiller samfundsindretningen til et meget mere lavt forbrugende samfund, hvilket blot vil ændre det vi er vant til, til nye vaner. Moder Natur giver ikke menneskeheden noget valg. Gør vi det ikke selv i en fart, vil Moder Natur gøre det for os på en umoderlig meget lidt kærlig, for ikke at sige, en overordentlig brutal måde. Her er slet ingen forhandling mulig, for vi har kort og godt ikke noget valg!

Rejser For abonnenter

Australien: På et halvt døgn kan man opleve en helt anden side af kontinentet, end de fleste kender - regnskov som i Amazonas

Mad og drikke

Alderens ynde i 14 vine